To små børn på to og fire år vil på et eller andet tidspunkt spørge deres far, hvor deres mor er. Guderne må vide, hvad denne far vil svare sine drenge, og hvordan han selv vil reagere, når han skal svare. Jeg tror, at han må svare: “Jeg har slået jeres mor ihjel.” Resten af sit liv skal han leve med at, at han har taget sin kones liv, mens han kører rundt med børnene i bilen.

Da jeg hørte beslutningen om at give far forældremyndigheden, blev jeg som så mange andre chokeret. Jeg kender ikke den konkrete sag, men både som privatperson og som fagmand var chok min umiddelbare rektion. Jeg prøver nu at anlægge en mere terapeutisk vinkel på sagen.

Jeg kan være chokeret over beslutningen, men vil ikke gøre mig til dommer, da jeg som sagt ikke kender sagen. Jeg tager i stedet udgangspunkt i mit daglige samarbejde med Statsforvaltningen og andre myndigheder, og jeg er ikke i tvivl om, at sagen har været en kæmpeudfordring for dem. Der har sikkert været en god grund, som bygger på solid faglighed, før de har besluttet at give far forældremyndigheden.

Børnene vil reagere på det

Gennem mine mange års virke som familieterapeut har jeg oplevet børn, der blev udsat for vold. Nogen af dem får med alderen en fysik, hvor de kan gøre gengæld. Fx var en 17-årig blevet slået af sin faren og blødte over det hele. Den unge fik lægehjælp efter fars vold og sagde til mig: ”…. Du skal være vidne… når jeg bliver 18 og voksen, vil jeg gøre det samme som min far. Bare vent, jeg skal nok hævne mig.”

Han holdt, hvad han havde lovet. Da han var blevet 18, kunne jeg se ambulancen på vej til forældrene, hvor den unge havde slået sin far i hovedet med en cykelkæde. Far fik mange sting.

Selv om jeg er sikker på, at de to drenge får hjælp til at arbejde med deres vrede, savn og sorg, tænker jeg, at de på et eller andet tidspunkt vil reagere på deres fars handling, som er skyld i, at de skal leve uden deres mor.

Der må være en mening med at tildele far forældremyndigheden

Der er sikkert mange af os, der ikke forstår myndighedernes beslutning, men jeg vil tro, at mange forældre tænker, at der kan ske noget i deres egen familie. Forstå mig ret, ikke som det vi har hørt og læst om i medierne, men fx hvordan børnene vil reagere over for forældre, som går fra hinanden eller udsætter partneren for uhensigtsmæssige handlinger.

Børn har af natur behov for begge forældre. Gennem deres opvækst opbygger de via deres kontakt meningsgivende og betydningsfulde relationer til hinanden. Jeg går ud fra, at myndighederne har undersøgt det to drenges og deres fars relationer samt mange andre forhold, der til sammen danner det juridiske grundlag for tildelingen af forældremyndigheden.

De to børn har allerede mistet deres mor, men selv i en følelsesladet sag er vi nødt til at holde fokus på børnenes tarv. Deres far har begået en grusom handling mod deres mor, men han kan godt have dybtgående følelsesmæssige forhold til sine drenge. Børnene skal ikke afskæres fra disse følelsesmæssige bånd.

Jeg er sikker på, at der er kompetente fagfolk og familiemedlemmer omkring de to drenge, og jeg håber, de stadig får mulighed for at besøge deres morbror, som forsøger at få forældremyndigheden over dem. Den beslutning vil jeg overlade til myndighederne.

Far og fars familie må ikke have fjendtlige holdninger til drengenes morbror og resten af deres mors familie, for vi må ikke overse, at mors nærmeste familie har væsentlig betydning for de to drenge.

Jeg er af den overbevisning, at man holder fokus på børnenes tarv og forsøger at skabe de bedste vilkår for dem. De skal leve med deres savn og smerte, og jeg håber ikke, at de vil gøre gengæld mod deres far.

De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk. 

Kommentér via Facebook

kommentarer