Roj-TVs tilhængere jubler over, at politiets spærring af Roj-TVs konti blev kendt ugyldigt, men tv-stationens midler er fortsat indefrosset trods byretskendelse.
Af Mikael Hertig
Den kurdiske TV-station er sigtet for at stå i økonomisk forbindelse med det terrorstemplede PKK. Men ROJ-TVs midler i Danmark er samtidig blevet indefrosset.
Vi ved ikke, om de indefrosne midler er de eneste midler, ROJ-TV råder over. Da stationen sender fra Belgien, og da indsamling gennem kurdernes foreninger sker over hele Europa, kunne man få den tanke, at de indefrosne 300.000 kr. næppe er TV-stationens samlede likviditet. Men det kunne det i princippet have været.
Den 19. oktober erklærede Københavns Byret indefrysningen ulovlig. Pressen jublede i den skønne tro, at så ville ROJ-TV straks kunne råde over sine 300 tusind kroner i løn igen. Men kendelsen blev med det samme kæret til landsretten. Og dermed fik kendelsen opsættende virkning. Midlerne er fortsat indefrosset. Dermed søger man at forhindre ROJ-TV i fortsat at sende udsendelser til 40 millioner seere.
Dette giver anledning til et par kommentarer.
For det første er ROJ-TV en TV-station. Det er ikke billigt at drive sådan én. Med andre ord er der tale om et omkostningssted, ikke en overskudsforretning. Det samme gælder PKK. Det siger derfor sig selv, at hvis der i det uoverskuelige væv af betalingsstrømme fra et utal af underlige kurdiske foreninger viser sig også at være betalinger mellem ROJ-TV og PKK, må disse være af underordnet karakter. For de er jo overflødige.
Roj-tilhængere jubler for tidligt
Tænker man tanken til ende, udruller der sig det mulige perspektiv, at ROJ-TV fik indefrosset samtlige sine midler og derved straks forhindret i at fungere. Kort sagt ville dette virke som en administrativ lukning af ROJ-TV. Den egentlige retssag mod ROJ kan trække ud. Forestil dig, at stationen efter tre års proces i alle danske retsinstanser ender med at stå frikendt med et erstatningskrav til det offentlige.
Men ROJ TV er for længst lukket og slukket, og det ikke er umiddelbart muligt at retablere stationen for de midler, den kan tilkæmpe sig ved retterne. Taberne vil i så fald være den knægtede ytringsfrihed og de mange millioner kurdere, der ellers havde vænnet sig til udsendelser på deres eget sprog og i overensstemmelse med deres egen kultur.
For det andet hæfter jeg mig ved den jubel, som ROJ-Tvs tilhængere udtrykker, efter at de har vundet det principielle slag om de indefrosne midler. De har en dommer med sig, herligt! Når indefrysningen fortsætter, skulle man tro, de kurdiske tilhængere i Danmark ville have protesteret med det samme. Men det gør de ikke.
Finansieringen af ROJ-TV sker som antydet også via de midler, kurderne i Europa indsamler systematisk. Der findes efter min forståelse kontrolstrukturer, som på skattelignende måde opsamler en slags beskyttelsespenge fra grønthandlere, kioskejere og pizzeriaer. Hvordan disse midler kontrolleres og fordeles, kunne have været interessant at vide. Det ved vi ikke. Men nede i Belgien har TV-stationen sikkert en bogholder, der tager imod penge og udbetaler lønninger for disse midler, uanset hvorfra de kommer. Pengestrømmene stopper jo ikke, fordi der indefryses 300 tusind kroner i Danmark.
Indtil der på et tidspunkt skal betales for sendetilladelsen, kan det måske være lige meget. Derfor kunne det være interessant at få belyst, hvilken praktisk betydning indefrysningen af 300 tusind kroner i Danmark overhovedet har. Er det kun et nålestik?
Hvornår skal vi protestere over indgreb i ytringsfriheden i det hele taget? Og hvilket stykke absurd teater er vi vidne til, når en dommer efter det oplyste udtaler, at der ingen hjemmel er til indefrysningen, hvorefter den fortsætter med opsættende virkning med den underlige konsekvens, at kredsen bag ROJTV jubler over at få ret, mens indefrysningen fortsætter?
De opfattelser, der kommer til udtryk i indlægget afspejler afsenderens egne holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for www.jiyan.dk’s synspunkter.
