Frygten for at dommedag var kommet, var en overtroisk myte som medierne ikke burde have fokuseret så meget på. Istedet burde de fokusere mere på de mange tusinder af fattige i verden, der sulter ihjel, eller fortælle om kurdernes situation i Tyrkiet, mener Medya Özvan.
For et stykke tid siden deltog jeg i et velgørende arrangement for Syriens flygtninge og ofre. Værten Omar Marzouk indledte med sin egen erfaring om hvordan vores fredelige samfund nu var blevet afløst af en atypisk frygt. Som vi har kendt det i dagens Danmark hører vi ofte at der bliver talt negativt om indvandrere og at indvandrere er kriminelle. Men efter at den store Al Qaeda leder er blevet dræbt, og efter at den norske Anders Breivik massakrerede venstreorienterede på Utøya, er frygten blevet omvendt. Nu er det ikke indvandrere som er mere frygtet, det er indvandrere som i Danmark, der frygter danskerne. Den tanke som Omar Mazuk på sin sjove måde formulerede, har jeg selv før, gjort mig tanker om.
Et eksempel på frygt kunne være, at medierne for to måneder siden, har brugt blæk og patroner på at fortælle om den frygtsomme dommedag, som var nær. Alle aviser havde Maya-indianernes dommedagsmyte på dagsordenen og stillede spørgsmål ved, om jorden ville gå under d. 21 december. Selv blev jeg bange og frygtede at myten kunne være sand, selvom jeg tænkte det modsatte. Jeg blev styret af min frygt, og frygten kom et andet sted fra. Vi bliver nemlig ofte påvirket af medierne, og de aviser vi læser dagligt. Det som jeg gerne vil komme frem til, er at frygten virkeligt styrer os meget.
Jeg tænkte på at selv de seriøse medier skulle foretage sig noget andet, end at skabe mere frygt i samfundet på bl.a. en myte, som ikke kan leve op til vores standard og teknologi vi har i dag. Medierne burde i stedet fokusere på dommedag for mange andre tusind fattige i verden, der sulter ihjel, eller fortælle om kurdernes situation i Tyrkiet, hvor flere fanger har sultestrejket. Dette er der f.eks. ikke blevet skrevet om i medierne. Hvis der blev skrevet mere om sådanne sager, ville det også hjælpe til at vi fik mere sympati for vores medmennesker og hinanden.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk. Debatindlæg må ikke indholde injurierende eller racistiske kommentarer. Redaktionen vurderer dit indlæg og forbeholder sig ret til at forkorte det. Husk at sende et billede af dig selv sammen med indlægget.