Selvom det er en lille by, er kurderne i Holstebro blandt de bedst organiserede i Danmark. 

Af Yilmaz Akbina

Der bor cirka 200 kurdere i Holstebro, en mellemstor by i Vestjylland tæt på Vesterhavet.

Min far, Mehmet Akbina kom til denne smukke by i 1971 som 16-årige med sin far. Han kom fra en lille landsby i Konya området og kendte ikke til andet end landsbyen. Kurderne i byen er ofte fra Kirkpinar, Tavşançalı (Omaro), osv.

Han blev kaldt her op som gæstearbejder sammen med ca. 20 andre mænd, hovedsagelig fra min fars landsby. Her i Danmark fik de alle arbejde på Birn Jernstøberi og arbejdede i mange år. I dag er der mange selvstændig erhvervsdrivende i Holstebro. Der er alt fra slagtere til gourmet restauranter og pizzarier.

Tæt på gågaden har vi vores egen Komel (Kurdisk Forening), hvor vi prøver og skabe aktiviteter til de unge i byen som fx Saz-undervisning og foredrag.

I de 40 år der har boet kurdere i Holstebro, har vi prøvet at været med til at sætte vores præg på kulturlivet i Holstebro. Vi havde fx Ahmet Kaya til at komme og spille i Musikteatret i Holstebro i 2000, 6 måneder før hans død og vi har holdt store Newroz fester. Eksempelvis kom der 800 mennesker til vores Newroz i 2010.

Vi er også repræsenteret i byrådet med en kurdisk kvinde, nemlig Canan Dogan. Hun blev valgt ind i 2010 med 236 personlige stemmer og har arbejdet med at fremme integrationen i Holstebro.

Der har altid været fokus på kurdernes situation og stor opbakning fra folket til kurdiske fester, fejring af Newroz eller lignende.

Da byen Wan blev ramt af jordskælvet, var de unge i byen hurtige til at støtte op og give donationer i form af tøj og penge som blev sendt derned.

Holstebro Kommune har sammen med Holstebro Kunstmuseum lavet en stor udstilling om de første gæstearbejdere, der kom til Holstebro.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer