”Selvom Ghazi Muhammed kunne have flygtet, valgte han at blive for at skåne befolkningen for blodsudgydelser. Han ofrede sit liv for sit folk,” siger Rashid Ghazi fra Greve.

Af Deniz B. Serinci

I disse dage er det 73 år siden, at præsidenten af den kortlivede Kurdistans Folkerepublik, Ghazi Muhammed (Qazî Mihemed), blev henrettet af det iranske styre.

I Greve lever en slægtning, Rashid Ghazi, der flygtede til Danmark i 1992.

”Ghazi Muhammed er et stort symbol for kurdere i alle fire dele af Kurdistan,” siger den 57-årige Rashid Ghazi.

”Fordi han var præsident i den første kurdiske republik, der havde sit eget flag, undervisning på kurdisk, nationalhymne, osv. Derudover arbejdede han for kønsligestilling ved at sende sin egen kone og datter i skole. Det var stort dengang.”

”Kurderne beviste for første gang, at de kan danne grundlaget for en stat.”

Den kurdiske stat blev udråbt i Rashid Ghazis fødeby Mahabad i iransk Kurdistan den 22. januar 1946 under navnet ”Kurdistans Folkerepublik”. Ghazi Muhammed fik som præsident navnet ”Peshawa” (føreren). Republikken havde eget kabinet med 13 ministre, men ikke et parlament. Rashid Ghazis far var med i den regerende Kurdistans Demokratiske Partis (KDP) ungdomsorganisation.

Kurderne blev beskyttet af den sovjetiske Røde Hær, som stod udenfor og dermed blokerede for den iranske hær. Endvidere havde republikken sine egne Peshmerga-styrker, der blev ledet af Mustafa Barzani, den irakisk-kurdiske leder på flugt.

Republikken varede under et år

USA og Storbritannien frygtede den sovjetiske indflydelse i Iran. De lagde sammen med den iranske Shah pres på Sovjet for at trække sig ud. I maj 1946 underskrev Shahen en kontrakt om iransk olie og gas til sovjetterne, som til gengæld så skulle ud. Kurdernes skæbne var forseglet. Den 13. december 1946 gik Irans hær ind i naborepublikken i iransk Aserbajdsjan, hvis præsident Jafar Pishevari flygtede til Sovjetunionen. Fire dage efter kom turen til den kurdiske republik, som faldt uden store kampe.

Ghazi Muhammed overgav sig til den iranske hær på den betingelse, at befolkningen blev skånet for de blodige repressalier, der havde fundet sted i den aserbajdsjanske naborepublik. Netop dét beundrer hans slægtning i Greve ham for.

”Selvom Ghazi Muhammed kunne have flygtet, valgte han at blive for at skåne befolkningen for blodsudgydelser. Han havde lovet folket, at han ikke ville flygte, så befolkningen til gengæld ikke blev dræbt. Han ofrede sit liv for sit folk,” siger Rashid Ghazi.

Den 31. marts 1947 blev Ghazi Muhammed henrettet ved hængning.

Den kurdiske republik var knust. Det iranske styre strammede grebet om kurderne, især om Ghazi-slægten.

”På grund af vores efternavn blev vi altid fængslet, kontrolleret og diskrimineret, så vi aldrig fik de gode jobs i Mahabad,” husker Rashid Ghazi, der tilsluttede sig KDP’s ungdomsorganisation.

Her blev han anholdt, men formåede at flygte ud af fængslet. Til sidst endte han i Danmark, hvor han er medlem af KDP i Danmark. Her lever drømmen videre.

”Jeg drømmer stadig om kurdisk selvstændighed,” siger Rashid Ghazi. ”Republikken er en stjerne, der altid vil lyse. Den dag henrettede de én Peshewa. I fremtiden vil der komme tusinder af Peshewa’er. Tusinder af KDP-folk vil gå Ghazi Muhammeds vej.”

Kommentér via Facebook

kommentarer