Da den første kurdiske tv-kanal MedTV blev dannet i 1995, solgte kurdiske familier deres biler og andet for at få råd til en antenne. 90 % af kurderne så MedTV, selv landsbyvagter (korucu) – læs om kurdisk tv’s historie.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Den tyrkiske premierminister Erdoğan forlod under et besøg i København 15. november 2005 et fælles pressemøde med den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i protest mod tilstedeværelsen af en journalist, Senem Guneşer, fra den kurdiske tv-station Roj TV – der har sit administrative hovedkvarter i København.
Erdoğan havde før pressemødet krævet at, Fogh enten udelukkede journalisten fra mødet eller nægtede denne mulighed for at stille spørgsmål. Da Fogh nægtede begge dele med henvisning til ytringsfrihed, udvandrede Erdoğan.
Den tyrkiske ambassade i København har politianmeldt tv-stationen, men Københavns Politis efterforskning har ikke endnu ikke klargjort, hvorvidt Roj TV er en del af PKK – i dag starter retssagen (Berlingske 19.11.05).
Det Danske Radio- og TV Nævn har dog efter de tyrkiske klager undersøgt ROJ TV’s udsendelser og ikke fundet nogen ulovligheder. De danske politikere har afvist at skride ind af hensyn til ytringsfrihed. USA har dog støttet Tyrkiet i denne sag og krævet TV-stationen lukket, da den ifølge dem har forbindelser til PKK og opildner til vold mod Tyrkiet.
Sigtet for at se MEDTV
Sagen har flere fortilfælde. 15. maj 1995 så den første kurdiske TV station Med TV dagens lys – det var samtidig første gang, en ikke-selvstændig nation fik sit tv, hvilket senere inspirerede andre til det samme.
Kanalen sendte fra Storbritannien, der herefter blev genstand for tyrkisk pres for at lukke Med TV. Imidlertid nød Med TV en ekstrem popularitet blandt kurdere. I Nordkurdistan (Sydøsttyrkiet) solgte familier biler og andet for at få råd til en antenne. De tyrkiske myndigheder anslog, at 90 % af kurderne i sydøst så Med Tv, heriblandt selv landsbyvagter (korucu) (141, Romano 2002). Men nogle kurdere blev sigtet for at se Med TV (Cumhuriyet, 22.06.1996). Da Med TV annoncerede, at de skulle vise et møde fra Kurdistans Parlament-i-eksil, ransagede det tyrkiske politi kaffehuse med antenner, anholdte seere og ødelagde modtagesystem (Yeni Politika, 11/5-1995).
Den kontroversielle tv-stations sendetilladelse blev dog inddraget i 23. april 1999, af det britiske ITC (Independent Television Commision). ITC erklærede, at MedTV ”opildner til voldelige aktiviteter i Tyrkiet og andre steder.” Ligeledes hed det, at Med TV var PKK’s talerør. Dette er forbudt i henhold til britisk lov. Med TV’s efterfølger Medya TV (30. juli 1999-13.02.2004) flyttede til Frankrig og fik samme skæbne, da myndighederne her lukkede kanalen, pga. forbindelser til PKK, som i 2002 var kommet på EU’s terrorliste.
Borgmestre straffet for at sende brev til Fogh
I juni 2004 begyndte det statslige tyrkiske tv TRT efter pres fra EU at sende på kurdisk. Der var dog udelukkende tale om ugentligt 45 minutters kurdisk udsendelser, der ikke måtte sende direkte, skulle være tekstet på tyrkisk, og ikke indeholde noget politisk. 56 kurdiske borgmestre fra DTP skrev et brev til Fogh med appel om ikke at inddrage sendetilladelsen til Roj TV, hvilket førte til krav om 15 års fængsel til disse borgmestre. I brevet skrev de bl.a.:
”For at et rigtigt demokrati kan blomstre i Tyrkiet, bør ROJ TV’s stemme ikke ties…At fjerne denne stemme vil betyde tabet af en vigtig brik i kampen for demokrati, menneskerettigheder og enhver demokratisk civilisations grundlæggende rettigheder.” (Politiken, 16.04.08)
Efter international kritik slap 53 af borgmestrene ved den endelige domsfældelse den 15. april 2008 med 75 dages fængsel, som kan konverteres til en bøde på 8.000 kroner. De resterende 3 borgmestre blev frikendt, da deres involvement i brevet ikke kunne bevises. Fogh kritiserede dommen:
”Jeg finder det uforståeligt, at et brev af den karakter kan afstedkomme domfældelse… Tyrkiet ønsker at komme med i EU. Derfor har vi en forventning om, at man fra tyrkisk side anlægger de samme standarder som i EU.”
TRT6 – Tyrkiet åbner 24-timers kurdisk tv-kanal
I maj 2008 besluttedes det, at det statslige tyrkiske TRT skulle sende på kurdisk døgnet rundt.
Men hvorfor begyndte Tyrkiet pludselig at sende på kurdisk, når det i årevis har bandlyst kurdisk?
1-Udenrigspolitik:
A) EU: Ankara’s nye skridt kan ses som led i reformprocessen, som skal lede til optagelse i EU. Det sidste kræver respekt for minoritetsrettigheder, som nedfældet i Københavnerkriterierne fra 1993. Med kurdisk tv håber Ankara måske at forbedre sit image på dette område og vise Bruxelles, at man ikke har noget problem med det kurdiske mindretal, eller at der trods alt sker fremskridt.
2-Indenrigspolitik:
A) KNÆKKE PKK’S MONOPOL: De fleste iagttagere er enige om, at TRT-6’s hovedformål er at knække pro-PKK-gruppers monopol på kurdiske medier. Ankara anser det for nødvendigt, at flytte kurderne fra den – set i tyrkisk optik – ‘ulovlige organisation PKK’s talerør’ Roj-TV til TRT-6, der tilhører den tyrkiske stat.
B)AKP PÅ STEMMEJAGT: Lanceringen af TRT-6 i januar 2009 hang utvivlsomt også sammen med, at der var lokalvalg i Tyrkiet kun 2 måneder efter, i mart 2009.
Som det kan ses, har AKP ihærdigt prøvet at skabe alternativer til pro-PKK medier. Og retssagen mod Roj-TV, der starter i dag, handler netop om PKK. Hvilken tilknytning, Roj-TV har til PKK, er op til domstolen at afgøre og ikke journalister. Men som Politikens Tyrkiet-korrespondent, Martin Selsøe Sørensen tidligere har fortalt Jiyan.dk, er det ofte en vanskelig sag at skabe afstand mellem en kurdisk gruppe og PKK:
”Snart sagt alle kurdere i det sydøstlige Tyrkiet har en bror, søster, onkel, tante, etc. der ’er gået i bjergene’, og det gør det i sig selv umuligt for de fleste at tage afstand fra PKK.”
