Kurdiske kvinder har igennem mange år været undertrykte. I dag er mange tildelt lige og frie rettigheder og deltager aktiv – både i politik og krig.
Af Rojda Kara
Kurdiske kvinder har gennem tiden opnået en meget større magtposition end nogensinde før. Nogen er gået fra være hjemmegående mor til selvstændigt at træffe egne beslutninger og deltage aktivt i politik.
De kurdiske kvinders historie er forskelligt, alt afhængig af hvilken del af Kurdistan, vi taler om. I Nordkurdistan, da PKK i 1984 startede sit oprør, skete der efterfølgende store forandringer for kurdiske kvinder. Kurdiske kvinder turde, at stå frem og kæmpe for deres rettigheder
Nu er det ikke længere manden der kan bestemme over konen, hvorvidt hun må forlade huset og passe børnene osv. Kurdiske kvinder har i dag en markant større selvtillid end nogensinde før! De tør sige deres mening, deltage i diskussioner, snakke om fragile emner og vil gøre en forskel.
Vi ser flere eksempler på store kurdiske kvinder, der er kendt for enten at gøre en forskel for rettigheder, men også eksempler på kvinder der er kendte stjerne i den store Showbusiness, bl.a. i Hollywood, men også i andre store dele af verden.
Her er nogle af de mest kendte kurdiske kvindelige guerillaer:
Zîlan – Zeynep Kinaci
“My will to live is very strong. My desire is to have a fulfilled life through a strong action. The reason for my actions is my love for human beings and for life!” – cit. Zilan
Zeynep Kinaci 1972- 1996 blev et stort ikon og symbol på kvindens rolle i PKK.
Efter at det tyrkiske militær forsøgte et snigmord på PKK’s leder Abdullah Öcalan i Syrien, tog Zeynep Kinaci (Zilan), beslutningen, at hun ville hævne dette forsøg, og protestere mod den tyrkiske regimes brutale og ‘beskidte krig’ mod det kurdiske folk i Tyrkiet. Zilan så sig selv som en kandidat til en frivillig død.
Hun bandt bomber om sig selv og den 30. juni 1996 gik hun ind på en tyrkisk militær parade i Dersim, blandt tyrkiske soldater og antændte bomben, der dræbte omkring 10 tyrkiske soldater og ca. 44 alvorligt sårede.
Ved at eksplodere sig selv med en bombe mod sin egen krop ønskede hun at protestere mod Tyrkiets kurderpolitik.
Leyla Qasim
1952-1974. Oprindeligt fra Xaneqin, sluttede sig allerede som kun 18-årig til KDP, Kurdistans Demokratiske Parti og senere blev hun en Pêşmerge. Leyla Qasim var ivrig efter at gøre en forskel på det politiske område. Hun gav ikke op, både for sine egne men kurdernes rettigheder og frihed.
Leyla Qasim blev en dag fanget af det irakiske Baath-regime og fængslet. I maj 1974 blev hun herefter henrettet af regimet. Men hun viste ingen tegn på frygt, hun stod frem med et smil på læben og var ikke bange for at dø.
På vej til henrettelsen, smilede hun og sagde som det sidste:
”Bare dræb mig! Men i skal vide, at min død vil få tusinder af kurdere op fra deres dybe søvn. Jeg er glad og stolt over at ofre mit liv for Kurdistan!”
Leyla Zana
Silvan, Diyarbakır født 3. maj 1961 er en kurdisk politiker. I 1991 blev hun valgt ind i det tyrkiske parlament, som den første kurdiske kvinde. Men fordi hun talte det kurdiske sprog, medførte det en fængselsdom på 10 år af de tyrkiske domstole (1994-2004). Hun har været dømt for en del ”forbrydelser” ifølge Tyrkiet, som har bedømt hende for at begå forbrydelser til fordel for terrorisme.
Leyla Zana har været en af de mest kendte kurdiske kvinder, der har åbnet op for og inspireret en hel ny generation af kurdiske kvindelige aktivister.
