Herboende kurdere narres af deres arabiske, tyrkiske og iranske venner til at støtte islam i stedet for Kurdistan, fordi ”nationalisme er Haram ifølge Koranen”. Er det ikke Haram at forskelsbehandle mennesker pga. etnicitet, at forbyde deres sprog, giftgasse dem i Halabja, skyde tre forsvarsløse kvinder ned i Paris eller bombe børn ned til 12-års alderen i Roboskî?

Hvorfor sætter vi religion før kurdiskhed? Hvorfor er der så mange kurdere i Danmark tilhængere af den tyrkiske Gülen-bevægelse, der prædiker en tyrkisk chauvinistisk islam? Har I glemt da lederen af Gülen-bevægelsen, Fethullah Gülen sidste år råbte: ”Brænd deres huse ned, ødelæg deres enhed, ødelæg deres fundament og gør arbejdet med dem færdigt” i en video.

Eller da hans tv-station Samanyolu på deres Twitter-profil hyldede drabene på de tre kurdiske kvinder i Paris? 

Herboende kurdere narres af deres arabiske, tyrkiske og iranske venner til at støtte islam i stedet for Kurdistan fordi ”Nationalisme er Haram ifølge Koranen”. Er det ikke Haram at forskelsbehandle mennesker pga. etnicitet, at forbyde deres sprog, giftgasse dem i Halabja, skyde tre forsvarsløse kvinder ned i Paris eller bombe børn ned til 12-års alderen i Roboskî?

Hvorfor laver I ikke jeres egne, kurdiske moskéer i stedet for at gå i tyrkiske og arabiske moskéer?

Var det ikke sådan vi blev narret i 1920’erne, da vi naivt støttede Tyrkiets landsfader Atatürk med at bekæmpe de vestlige magter, fordi han sagde ”Støt mig, oh muslimske brødre, så giver jeg jer et selvstyre bagefter”? Hvad fik vi bagefter? Vores sprog blev forbudt og vores oprør blev slået ned i Diyarbekir, Agirî og Dêrsim med tusinder af dræbte til følge.

Var det ikke sådan vi blev narret i 70’ernes Iran, da vi naivt troede på Ayatollah Khomeini’s ”Både kurdere og persere er muslimer; Støt mig, så giver jeg jer selvstyre bagefter”. Hvad fik vi bagefter? Massehenrettelser og ”hellig krig”.

Sekularisme er bedst, fordi religion bør være privatsag

Sekularismen er den bedste model, fordi den ikke forbyder religion, men henviser blot troen til den private sfære, frem for at den skal dominere det offentlige rum.

Og netop sekularismen bør vi tage til os. Vesten vil aldrig støtte vores nationale kamp, hvis den er religiøs. For hvor mange i Vesten vil støtte langskæggede ”Jihad”-råbende mænd? For at opnå vores mål om frihed, bør vi først og fremmest sætte vores nation øverst og derefter private ting, såsom vores tilknytning til islam, yezidisme og andre religioner.

Det vi alle kurdere har tilfældes er vores kultur, vores sprog og at vi alle er kurdere fra Kurdistan.

Det vi kurdere ikke har tilfældes er vores religion og livsanskuelse.

Vi vil alle et selvstændigt Kurdistan, men samtidig vil vi værdsætte religionen højere end Kurdistan, i en tid hvor det direkte er livsnødvendigt at støtte den kurdiske sag!

Religion har ikke brug for vores støtte. Religionen er ikke truet af nogen, men det er vi kurdere. På daglig basis bliver vi kurdere chikaneret i vores eget land af udefrakommende magter.

Hold jeres religion for jer selv. Kurdistan kan ikke reddes af nogen religion. Kurdistan kan kun reddes og selvstændiggøres af os kurdere.

De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer