I 1983 blev 8000 mænd fra Barzanî-stammen samlet og dræbt, da de gjorde oprør mod den irakiske stat og blev beskyldt for at samarbejde med ærkefjenden Iran mod Saddam Hussein.

Fotos: Jens Galschiøt

Under Iran-Irak krigen fra september 1980 støttede Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) den irakiske leder Saddam Husseins modstander Iran, ligesom KDP-Iran muligvis fik støtte fra Saddam. Det lykkedes Iran at overtage Hac Umran-området med KDPs hjælp, hvilket Saddam opfattede som forræderi – ”en dolk i ryggen, som Saddam aldrig vil glemme” (International Herald Tribune, 28/03-1984).

”De skred ad helvedes til!”

Som straf udryddede Saddam et stort antal Barzanî’er i juli 1983. Disse var i blevet deporteret i 1975 fra Barzan til Sydirak, senere anbragt i mujama’a (irakiske koncentrationslejre) i Kuştepe, syd for Hewlêr, idet deres område, Barzan herefter blev ødelagt af styret.

I sommeren 1983 blev 8000 Barzanî mænd, selv Caş (Jash; kurdiske soldater på Bagdads side) i alderen 7-85 samlet og kørt til Bagdad, Necef og Kerbela. De blev slæbt gennem gaderne, udstillet som forrædere overfor folket og senere henrettet, heriblandt 3 af den kurdiske leder Mullah Barzanî’s sønner – ”De skred ad helvedes til”, som Saddam sagde (Al Iraq, 13/09-83). De faldne Barzanî’ers koner blev for nogles vedkommende tvunget ud i prostitution for forsørgelse.

I 2011 fastslå Iraks Højesteret at massakren på Barzanî’erne var folkemord.

Seks tidligere Ba’ath parti embedsmænd blev dømt for deres deltagelse, heriblandt en, der blev idømt dødsstraf.

Seks af de tidligere Ba’ath-regimets embedsmænd blev fundet skyldige. Tariq Aziz, tidligere irakisk vicepremierminister fik livsvarigt fængsel for sin medvirken.

Kommentér via Facebook

kommentarer