Tyrkisk Sprognævn (TDK), det statslige sprognævn i Tyrkiet, har udgivet landets første kurdiske ordbog. Historisk, at TDK, stiftet på initiativ af Atatürk, der forbød kurdisk i sin tid, udgiver ordbog på kurdisk, men der er stadig diskrimination mod kurdere, siger menneskeretttighedsaktivist.

Af Falak Khawar

Den første kurdiske ordbog kan nu findes i boghandlen i Tyrkiet og det anses for en milepæl i et land, hvor det kurdiske sprog var forbudt indtil 1991, og hvor landets store mindretal stadig i vid udstrækning klager over forfølgelse.

Ordbogen blev offentliggjort af det statsdrevne Tyrkisk Sprognævn (TDK), det officielle regulator af det tyrkiske sprog og har tiltrukket mange mediers opmærksomhed.

Ordbogen er baseret på Kurmanji-dialekten, der tales af de fleste kurdere i Tyrkiet og er lavet af sprogeksperter og akademikere til brug på skoler, hvor kurdisk er et valgfag .

TDKs formand Mustafa Kacalin oplyser, at ordbogen er et resultatet af 18 måneders arbejde og består af 13.000 ord.

Halvtreds tusinde eksemplarer er blevet trykt af den første udgave, der er opdelt i tyrkisk-kurdisk og kurdisk-tyrkiske sektioner.

Det at tale kurdisk og ethvert udtryk for kurdisk kultur var helt forbudt i Tyrkiet indtil 1991. Forbuddet blev indført af grundlæggeren af ​​det moderne Tyrkiet, Kemal Atatürk, som gik ind for ideen om “ét folk, ét sprog, én stat og ét flag.”

Ved at offentliggøre en kurdisk ordbog har TDK, som blev etableret med Atatürks eget initiativ, tiltrukket meget opmærksomhed i de tyrkiske medier.

Duygu Atlas, forsker og ekspert i Tyrkiet ved Tel Aviv University, siger til Rudaw, at offentliggørelsen af ​​ordbogen er med til at gøre op med Tyrkiets tidligere politik.

“Efter Første Verdenskrig, havde den nye politiske elite et projekt om at opbygge en ny nation med tyrkisk nationalisme som grundlag for at skabe en homogen nation. Men nu ser vi langsomt en ændring,” siger hun.

Et eksempel på ændringen er 24. maj, da den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan under et besøg i Tyskland erklærede: “ét folk, én stat, én flag”, og undlod at sige “ét sprog”.

Men en bestyrelsesmedlem i Human Rights Association (IHD) i Istanbul, Seza Mis Horoz, er knap så begejstret. Hun fortæller, at kurderne stadig bliver udsat for diskrimination.

“Tabuet mod det kurdiske sprog er brudt og samfundet kan tale kurdisk. Men fordi kurdisk stadig ikke har nogen juridisk status i den tyrkiske forfatning, udsættes kurderne stadig for vanskeligheder. For eksempel får fanger ikke altid lov til at forsvare sig på kurdisk i retten,” siger Horoz.

Sproglige rettigheder er et centralt kurdisk krav, og Atlas tror ikke kurdere vil nøjes med mindre end fulde rettigheder.

“Der vil være små reformer hist og pist, men så længe kurderne ikke får fulde sproglige rettigheder, især undervisning på deres modersmål, vil “det kurdiske spørgsmål” i Tyrkiet fortsætte,” siger Atlas.

Kommentér via Facebook

kommentarer