Efter kun 1½ år i Danmark blev Khaled så god til dansk, at han nu underviser danske elever i sproget på en erhvervsskole i Horsens.
Khaled Ahmad var 31 år, da den syriske borgerkrig brød ud. Som så mange andre, deltog den nygifte mand fra byen Kobanî i demonstrationerne mod landets diktator Bashar al-Assad. Det havde en pris.
”Jeg blev afhørt af det syriske regime,” fortæller han. “Flere og flere regimekritiske aktivister blev kidnappet.”
Khaled underviste dengang i arabisk sprog og litteratur på det, der svarer til 9. klasse og gymnasium i Syrien.
Den unge mand følte, at jorden under ham brændte. I juni 2012, fire måneder efter at han var blevet far, forlod Khaled derfor Syrien. Han kom op til Danmark og efter et halvt år på et asylcenter, fik han opholdstilladelse i november 2012. Kort tid efter kom kurderen til Fredericia og startede i februar 2013 på sprogskole. Halvandet år efter, i oktober 2014, var hans dansk så godt, at han kunne undervise i dansk på et asylcenter, drevet af Dansk Røde Kors.
To år senere kunne Khaled kalde sig dansklærer på Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Horsens, hvilket svarer til 9. og 10. klasse. Han underviser i dansk og samfundsfag og lige nu matematik. I gennemsnit er der 18 elever i klassen.
”Det var en positiv overraskelse for de danske elever at se, at udlændinge ikke kun arbejder i pizzeriaer, med rengøring, og så videre, men at de også kan være lærere,” fortæller Khaled.
”Man skal ikke være flov”
Dansk er ikke et nemt sprog.
”Jeg kunne intet, da jeg kom hertil. Jeg var ligesom et barn, der ikke kan gå, men kravler. Jeg skulle kravle i alfabet. Desuden skriver man ikke ordene, som man udtaler dem,” siger Khaled.
Men ved at lytte til radio, læse aviser, følge undervisningen og få danske venner, lykkedes det kurderen at lære sproget.
Modsat ham er der flygtninge, som ikke behersker sproget og ikke helt har styr på grammatikken. Nogen vælger derfor ikke at udtale sig af frygt for at udtale noget forkert. Men det er en forkert tilgang, mener Khaled.
”Man skal ikke være flov, fordi man taler dårligt dansk. Man skal bare tale det, indtil man lærer det flydende.”
Den nu 38-årige mand bor sammen med sin kone og to børn, en dreng på otte og en datter på fire, i Fredericia. Netop det, at deres far taler flydende dansk, er en kæmpe fordel derhjemme.
”Jeg har nemt ved at sætte mig ind i børnenes lektier og hjælpe dem, fordi jeg taler sproget flydende.”
”Tag det bedste fra begge kulturer”
Som skolelærer oplever Khaled også kulturmødet mellem det danske samfund og de normer, som nogle flygtninge tager med sig. Han kender til piger, der ikke får lov at komme på lejrskole, ikke må deltage til fester og nogen, hvor forældrene gifter dem væk i en ung alder.
For Khaled handler det om at finde balancen mellem den kurdiske og danske kultur.
”Mit råd er, at man ikke kun skal være kurder, ej heller kun blive dansker. Lev med et kurdisk hjerte og en dansk hjerne. Lad os blive dansk-kurdere.”
Han uddyber:
”Undgå de dårlige ting fra din egen kultur og tag de gode ting fra den kurdiske kultur: Sammenhold og respekt for familie. Tag de gode ting fra den danske kultur: Ærlighed, respekt for tiden og strukturen.”
I forhold til forældre, der nægter deres børn at deltage til danske fester og lejrskoler, handler det om at have tillid til sit barn.
”Stol på dine børn. Hvis du forbyder dem en fest eller at ryge cigaretter, så gør de det bare hemmeligt. For forbud gør det mere spændende og tvang skaber oprør.”
Forældrene bør leve tidssvarende, mener kurderen og henviser til et citat fra Ali ibn Abi Talib (599-661), islams fjerde kalif, der lyder: ”Opdrag jeres børn i henhold til den tid, de lever i”.
Netop børneopdragelsen skal helst foregå i Danmark, hvis det står til skolelæreren. For han ser helst sin fremtid herhjemme.
”Jeg er glad for Danmark. Der er sikkerhed og tryghed. Danskerne er meget høflige og fredelige,” lyder det under interviewet i Fredericia. ”Mit håb var at blive lærer. Jeg blev lærer. Mit håb er også at blive en far til mine børn i Danmark, som min datter og søn kan blive stolt af.”
