Københavns Kommune stiller som den eneste kommune i landet gratis modersmålsundervisning til rådighed. Alligevel er der kun 1 hold, svarende til 10 elever, der benytter sig af muligheden for at gå til kurdisk. Til gengæld er der 27 hold, dvs. 300 elever, der går til tyrkisk. Mange kurdiske forældre sender deres børn i tyrkisk skole. ”Skatteyderne skal ikke betale for at kurdiske børn lærer tyrkisk, det må de pågældende familier selv betale,” mener Lars Aslan Rasmussen fra Borgerrepræsentationen.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Ifølge sprogforsker Ole Stig Andersen er kurdisk Danmarks største indvandrersprog. Samme resultat nåede Jiyan.dk også frem til for nogle måneder siden.*
Alligevel går flere børn til eksempelvis litauisk end kurdisk i Københavns Kommune, der som den eneste kommune i landet ellers stiller gratis modersmålsundervisning til rådighed.
Jiyan.dk har som de første fået indsigt i en oversigt fra 13. december over antallet af elever der går til modersmålsundervisning i kommunen fordelt på hold og sproggrupper.
Her er det noget forbavsende svar fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune:
Der er altså kun ét hold, svarende til 10 elever, der benytter sig af muligheden for at gå til kurdisk. Til gengæld er der 27 hold, dvs. 300 elever, der går til tyrkisk. Mange kurdiske forældre sender deres børn i tyrkisk og arabisk skole, mener Lars Aslan og Adnan Axacan, kurdisk lærer og formand for SKFD, som er en sammenslutning af flere kurdiske foreninger og læreren Mustafa Kaplan, der underviser det ene hold i København.
Dermed får de kurdiske elever modersmålsundervisning i tyrkisk, der slet ikke er deres modersmål, lyder kritikken fra Lars Aslan.
”Det er faktisk så absurd at der er flere i København, der går til litauisk end kurdisk. Den modersmålsundervisning som kommunen gratis stiler til rådighed, skal naturligvis være i modersmålet, ellers giver det ingen mening. Skatteyderne skal ikke betale for at kurdiske børn lærer tyrkisk, det må de pågældende familier selv betale.”
”En fejl at sende vores børn i kurdisk skole”
Adnan Axacan underviser i kurdisk hver søndag i Albertslund. Han har for nogle år siden oplevet, at kurdiske forældre først tilmeldte deres børn til kurdisk undervisning, men bagefter bakkede ud og sendte dem til tyrkisk undervisning i stedet. Beskeden fra forældrene lød: ”det var en fejl, at tilmelde mit barn til kurdisk undervisning.”
”Vi kurdere sætter ikke pris på vores modersmål og er sløve,” siger Adnan.
Kun Københavns Kommune stiller gratis modersmålsundervisning til rådighed. Det kræver så, at man bor i kommunen. I Brøndby kan man også gå til kurdisk helt gratis, men det er under ungdomsskolen og igen kun for byens indbyggere.
I resten af landet behøver det egentlig ikke se så sort ud. For hvis 12 forældre samler underskrifter, så skal deres kommune i henhold til fritidsloven stille lokaler til rådighed for brugere, såvel om aftenen som i weekender. Men alligevel er det de færreste kurdiske forældre, der får det gjort.
”Folk taler højt om hvor vigtigt, det er at værne om sit sprog, men når det kommer til stykket, kan de ikke tage sig sammen,” siger Adnan.
Mustafa Kaplan mener at årsagen til den manglende tilmelding til kurdisk også skal findes i geografiske forskelle.
”Mange kurdere bor i Alberslund, Ishøj og Taastrup og de stiller ikke gratis modersmålsundervisning til rådighed. Derudover har vi som kurdere ikke været gode til at organisere kurdisk undervisning.”
I stedet starter flere foreninger, såsom Fokus-A, Det Kurdiske Initiativ og Jiyan selv deres egen kurdiske undervisning, hvor de selv producerer undervisningsmateriale.
”Tyrkisk lærere benytter meget kemalistisk undervisningsmateriale”
Ifølge Lars Aslan kan det være en ulempe for de kurdiske børn at gå til tyrkisk modersmålsundervisning.
”Vi ved at lærerne på disse skoler, ofte benytter meget kemalistisk undervisningsmateriale, som bruges til at fornægte den kurdiske identitet.”
Han bliver bakket op af Adnan, der også selv har undervist i tyrkisk, men senere nægtede.
”Meget af materialet til tyrkisk undervisning kommer fra tyrkiske skoler i Tyskland, og heri hylder man Atatürk
”Desuden er underviserne ofte folk med gode kontakter til den tyrkiske ambassade og meget Atatürk-venlige mennesker,” tilføjer Adnan.
Jiyan.dk starter i øvrigt et kurdisk undervisningshold op efter nytår. For tilmelding: redaktion@jiyan.dk.
*Enhver undersøgelse om antal kurdere i Danmark er forbundet med stor usikkerhed, da kurderne i Danmark ikke bliver registrerede som kurdere, men som tyrkere, irakere, iranere og syrere.
