Kurdiske kritikere af PKK mener, at infiltrerende agenter i PKK samarbejder med tyrkiske kræfter om at sabotere fred og våbenhvile. Dansk ekspert giver teorien delvist ret.

For nyligt sprængte en selvmordsbombemand sig i luften i den tyrkiske by Istanbul og tog 32 andre med sig i døden.

Ifølge de tyrkiske myndigheder er bombemanden fra den kurdiske organisation PKK (Kurdistans Arbejderparti), der står på EU, NATO og USA’s terrorlister, eller KCK, Kurdistan Associations Union, der anses for at være en underorganisation af PKK.

PKK og KCK benægter at være indblandet i bombeangrebet, der er blevet fordømt af BDP (Freds- og Demokratipartiet), det store pro-kurdiske parti i Tyrkiet, samt det kurdiske selvstyre i Irak, KRG.

Samme dag valgte PKK at forlænge dets våbenhvile til efter de tyrkiske valg i 2011.

Hvorfor skulle PKK eskalere konflikten?
De tyrkiske medier er overbevist om, at PKK står bag, mens mange kurdere ikke nærer den store tiltro til de tyrkiske medier.

I så fald, det er PKK, der står bag bombeangrebet i Istanbul, stiller det spørgsmålet, som mange analytikere studser over:

Hvilken interesse skulle PKK have i at eskalere konflikten ved at sprænge bomber i en tyrkisk storby, når det samtidig vil dæmpe gemytterne ved at forlænge dets våbenhvile?

Visse grupper og enkeltpersoner, hvoraf flere er kurdiske modstandere af PKK, som forfatter Ümit Firat, politiker Ibrahim Güclü, politiker Kemal Burkay, osv., mener, at PKK som enhver stor organisation består af en slapper- og strammerfløj.

Samarbejde mellem PKK og Ergenekon?
Slapperfløjen i PKK har opgivet den oprindelige drøm om et selvstændigt Kurdistan og vil finde en fredelig løsning på konflikten og indgå våbenhvile.

Imens er strammerfløjen, anført af især de iransk- og syrisk-kurdiske medlemmer, imod våbenhvile og fred, fordi det vil betyde, at kurderne skal give for store indrømmelser til Tyrkiet.

Derfor – hævder de kurdiske kritikere af PKK – samarbejder PKK’s strammerfløj med Ergenekon, et ultra-nationalistisk netværk, som prøver at vælte den nuværende, demokratisk valgte AKP-regering, om at sabotere våbenhvilen ved at sprænge bomber i Istanbul, som det skete for nyligt.

Ümit Firat fortæller den tyrkiske pro-AKP avis Zaman:

– Der er mange elementer i PKK, der handler uafhængigt af hinanden. PKK administrationen er ikke i stand til at kontrollere alle elementer. Der er også samarbejder med andre væbnede organisationer, hvilket gør det nemmere for andre at infiltrere PKK, fortæller Firat til Zaman.

Imidlertid er der aldrig fundet 100% bevis for et Ergenekon-PKK samarbejde. PKK betegner de ovennævnte kurdiske kilder som utroværdige, da de er imod PKK og dermed farvede i deres kritik, mener altså PKK, der ligeledes beskylder dem for at være tyrkiske agenter.

– De er ikke andet end agenter. Når den tyrkiske stat bliver presset, skynder den sig at fremhæve sådanne personer (PKK-kritiske kurdere) for at skabe et alternativ til PKK og for at skabe splid mellem kurderne, siger PKK’s fungerende leder Murat Karayilan til nyhedsbureuaet Firatnews.com

Daniella Kuzmanovic: Elementer har interesse i at fortsætte vold
Men det faktum, at der ofte er sprunget en bombe, når der har været fredsfølere mellem PKK og den tyrkiske regering og dermed har saboteret selvsamme fred har gjort, at PKK-samarbejder-med-Ergenekon-fløjen har følt sig berettiget.

I december 2009 dræbte PKK – de tog i hvert fald ansvaret for det – syv tyrkiske soldater i den tyrkiske by Resadiye, Tokat, dagen inden der skulle falde dom i sagen mod DTP, det pro-kurdiske parti.

En af Danmarks førende Tyrkiet-eksperter, Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitet fortæller Jiyan.dk:

– Noget kunne måske tyde på, at elementer i PKK ikke er enige i at bringe de voldelige metoder til ophør. Elementer af den dybe stat i Tyrkiet og PKK har begge en interesse i fortsat voldseskalation og bremse et eventuelt kurdisk perspektiv, siger hun.

Om hun har ret er svært at sige i en region som Mellemøsten, hvor stort set alt kan lade sig gøre og hvor konspirationsteorier som bekendt stortrives.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer