Mange forskellige foreninger og partier deltog i mindedag for Feylî-kurdere i Valby Kulturhus. “Danmark kan spille en vigtig rolle for at sikre feyli-kurderne retfærdighed,” mente folketingsmedlem.
Feylî Kurdisk Forening i Danmark (FKF) afholdt i søndags et arrangement i Valby Kulturhus for at mindes de feylî-kurdiske ofre 7. april.
Mange kurdere, turkmenere, arabere samt kurdiske og arabiske partier og foreninger deltog og læste deres beskeder op. Heriblandt var Nikolaj Villumsen, medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Han fortalte, at han sammen med Feyli Kurdisk Forening har forsøgt at sætte feyli kurdernes sag på dagordenen overfor udenrigsministeriet.
”Selvom der kan virke langt fra Valby til Bagdad har Danmark været en aktiv spiller i Feyli kurdernes historie. Dels som en del af de vestlige lande, der aktivt støttede Saddam i krigen mod Iran. En brutal krig, som Feyli kurderne blev en ulykkelig brik i. Men Danmark har også spillet en aktiv rolle i at skabe den nuværende ustabile og sekterisk splittede situation i landet, som følge af den udenlandske invasion. Det ansvar må vi ikke løbe fra. Jeg mener derfor Danmark har en vigtig rolle at spille i at arbejde for at sikre feyli-kurderne retfærdighed.”
Nikolaj Villumsen tilføjede:
”Det er afgørende at Danmark ikke gentager sine fejl og lader feyli kurderne blive tabt i det storpolitiske magtspil. Danmark bør stå op for grundlæggende rettigheder rundt om i verden. Vi har et ansvar for at de skåltaler der holdes om frihed og demokrati inden vi går i krig ikke fortoner sig efter festlighederne, som vi desværre ser det ske i Irak lige nu.”
Shia-muslimske kurdere med egen dialekt
Feylî-kurderne er et shiamuslimsk samfund, med rødder fra Ilam, Kermanshah og Luristan og idag findes de i Bagdad, Khanaqin og Mandali. De har deres egen dialekt kaldet Feylî (Kelhurî, Goranî, Lekî, Kirmanshanî, îlamî mm.) eller i den akademiske verden Sydkurdisk, som er en betegnelse for en række nært beslægtede kurdiske dialekter, der bliver talt i Syd- og Østkurdistan. Rundt omkring i verden taler 4-6 mio. mennesker feylî/sydkurdisk, mens tallet i Danmark er 1-2000.
7. april 1980 angreb det irakiske Baath-regime feylî-kurderne med påstanden om at de skulle støtte ærkefjenden Iran og ikke har tilknytning til Irak, til trods for at mange af dem kunne spore deres aner i Irak flere århundreder tilbage.
Dengang havde feyli-kurderne overtaget de tidligere irakiske jøders greb om økonomien og var veluddannede og velintegrerede i det irakiske samfund. Samtidig støttede de det kurdiske oprør i Irak, der fandt sted 1961-75 moralsk, økonomisk og militært. Feyli-kurdernes stærke økonomiske stilling i Irak vakte det Baathiske regimes bekymring, eftersom det frygtede, at feylierne ville støtte præstestyret i Iran mod Irak pga. deres shiitiske tro, som de deler med sidstnævnte.
Stort antal feylî’er deporteret og aldrig set igen
Deres huse og hjem blev konfiskeret og titusinder blev med tvang smidt ud og deporteret til den arabiske ørken og Iran. På denne lange vej blev tusinder udsat for uset brutalitet og undertrykkelse. Tusinder af ældre, kvinder og børn blev dræbt. Regimet anholdte tusinder af mænd og drenge, dræbte en del og mange aldrig set igen. Som altid reagerede det internationale samfund ikke.
Efter den amerikansk ledede befrielse af Irak i 2003 har feylikurderne gjort krav på deres konfiskerede ejendomme og kæmpet for at retsforfølge arkitekterne bag udvisningerne og at komme til bunds i de bortførte og arresterede feylikurderes skæbne. Størstedelen af disse har Baath-regimet højst sandsynligt henrettet og begravet i massegrave. Nogle af de forsvundne feylieres lig er blevet fundet og identificeret, men mange af feylikurderes videre skæbne efter deres forsvinden venter stadig på at blive opklaret. En række udviste familier har fået deres ejendomme tilbage, men stadig mange konsfiskeringssager venter på at blive løst.
Mange feylî-kurdere bor stadig i Iran som flygtninge under umenneskelige og kummerlige forhold.
Kilde:
Yilmaz YildizDema Nû/Kopenhag, Saman Zaki & Neshteman Meraw
