Efter at have overlevet massemord og sult, har 200 ezidi-flygtninge vandret gennem det ufremkommelige bjergterræn for at søge ly i Roboskî, en landsby i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan, der selv blev udsat for en massakre i 2011.
Ezidi-kurdere fra Irak begyndte at flygte over grænsen til Roboskî efter Islamisk Stat (IS, tidligere ISIS) angreb samfundet i sidste måned.
Ankomsten af de desperate ezidier i Roboskî har tiltrukket opmærksomhed fra medierne i Tyrkiet, idet landsbyen selv har en voldsom historie. 34 personer – de fleste teenagere fra en kurdisk familie – blev dræbt, da tyrkiske F-16 jagerfly bombede landsbyen i Sirnak-provinsen langs den tyrkisk-irakiske grænse i december 2011.
Veli Encu, formand for Roboski Martyrs Association, fortæller, at landsbyens beboere er ved at indsamle penge til flygtninge, giver medicin og byder dem velkommen i deres hjem. Mange af flygtningene lider af virkningerne af kronisk dehydrering og en 60-årig mand døde for nylig.
“Vi er selv ofre og er altid klar til at hjælpe andre ofre. Vi vil altid stå side om side med dem og dele deres sorg,” siger Encu, som mistede sin 16-årige bror og 11 andre slægtninge under 2011-massakren.
Cengiz Gunay, formand for Lægeforeningen i Diyarbekir, siger, at ud over at komme fra sult og tørst, behandles flygtningene også i Roboskî for kroniske sygdomme. Flygtningene i Roboski har dog ikke ret til sundhedsydelser på offentlige hospitaler.
“Det er et stort problem, fordi mange af dem er fysisk handicappede,” siger Gunay. “Det er klart, at børn ikke har haft adgang til vand i lang tid.”
Roboski er kendt for sine ufremkommelige bjerge. Den samme traktor, der blev brugt til at transportere ligene efter 2011-massakren blev brugt til at transportere ezidi-flygtninge til landsbyen.
“Langsomt, har vi udviklet næsten familiære bånd til disse flygtninge fra Shingal,” siger Encu.
En af flygtningene, Ahmad Ahmad, er enig. Ligesom mange, er Ahmad langsomt ved at komme sig over IS-angreb på Shingal, hvor ekstremister halshuggede en af hans ældre kvindelige slægtninge.
“Vi er meget tilfredse med den pleje og gæstfrihed, vi har modtaget i Roboskî,” siger Ahmad.
Yusuf Dawud tilbragte syv dage sultende og alvorlig dehydreret på Shingal-bjerget.
“Det var virkelig hårdt. Nogle af mine venner klarede det ikke og døde. Vi takker Roboskî mange gange for deres hjælp,” siger Dawud.
Flygtningene anser dog Roboskî som en midlertidig løsning.
“Vi kan ikke leve i fred i Shingal, så medmindre der findes en løsning i Shingal håber vi, at Europa vil tage imod os,” siger Ahmad.
