Hvad er mulighederne for et kurdisk selvstyre? Hvilke ændringer kan der forventes af en ny tyrkisk forfatning? Hvordan er tyrkernes og kurdernes syn på EU? Lektor og Tyrkiet-ekspert Mehmet Ümit Necef giver sit bud.
Interview: Adil Aci & Deniz Berxwedan Serinci
Transskription: Adil Aci
1. Hvordan vil AKP regeringen forholde sig til EU i fremtiden?
AKP får mere og mere kolde fødder over for EU. AKP troede at de måske kunne kompensere EU med arabiske lande. Men AKP har ændret deres retning mod EU igen efter de mange oprør i den arabiske verden. AKP havde forhåbninger om at kunne investere meget i Syrien. Men politisk uro i Syrien ændrede deres beslutning. Tyrkiet er nødt til at være gode venner med EU.
2. Det prokurdiske parti BDP forslår at der skal indføres et autonomi system i Tyrkiet – hvad er din personlige holdning til det?
Det lyder som en god løsning. Men hvorvidt det er realistisk nu kan man diskutere frem og tilbage. Hovedargumentet mod et autonomt Kurdistan er løsningen på problemet, foregår mellem almindelig tyrkere og kurder. PKK tvinger den tyrkiske elite til at tage beslutning. Så længe man skal acceptere demokratiets regler, så må helt almindelige tyrkere forsones med helt almindelige kurdere. De almindelige tyrkere er blevet bombarderet med nationalistisk propaganda, igennem skolevæsnet osv. Medierne har spillet en enorm negativ rolle, og Öcalan bliver hele tiden nævnt som terrorist og dette er også en vigtig forhindring på løsningen af kurderspørgsmålet. Der skal være en folkelig forsoning, og på den måde skal den almindelige tyrker pludselig acceptere, hvis Öcalan pludselig bliver medlem af parlamentet.
3. Hvad tror du der skal til for at løse Cypern- spørgsmålet?
De græske cyprioter og tyrkiske cyprioter skal finde en løsning uden om deres nationale regeringer. Tyrkiets militær skal trække sig tilbage fra Cypern. Tyrkiske cyprioter er mere og mere utilfredse med Tyrkiets militære tilstedeværelse på Cypern.
4. Hvordan vil du umiddelbart vurdere den almene tyrkers holdning er overfor EU?
Almindelige tyrkere betragter som EU som den hurtigste vej til velstand, og demokrati. Livet i Europa er meget bedre, derfor udvandrer mange tyrkere til Europa. Det er gået op for dem at det tyrkiske medlemskab er blevet en langsommelig proces. EU er kendt for at overtale Tyrkiet og kritiseret Tyrkiets holdning til kurderne og derfor har kurderne en bedre holdning til EU. Hvorvidt tyrkerne identificere sig som europæere… jeg tror at tyrkerne og kurdernes selvforståelse er både europæere og af Mellemøsten. Nogen gange understreger de at de er europæer og nogen understreger at de er kurder, tyrkere eller muslimer.
5. Et parlamentsmedlem fra AKP udtalte for nylig at grundloven kan ændres meget. Hvilke radikale ændringer kan der laves i fremtiden?
Der er en stor forventning om at AKP laver om på forfatningen efter valgsejren ved 12. juni. Jeg tror det er gået op for de flest iagttager at problemet er forfatningen. Så længe forfatningen ikke laves om, vil det betyde at militæret har meget at skulle sige. F.eks. 12 bureaukrater, der sidder i den høje valgkommissionen, som ingen kender. Det er en obskur institution, der tager en beslutning om at slette forbyde 7 medlemmer fra den pro kurdiske parti BDP i at stille op. Det gjorde, at Tyrkiet oplevede tre dages borgerkrig, altså 12 burekrater kan få landet på randen af borgerkrig. Hvorfor det? Fordi forfatningen tillader dem at opføre sig som konger. Hvis man afetnificerer forfatningen kan man understrege, at man er statsborger i Tyrkiet. I stedet for begrebet Tyrk kan man sige Türkiye Vatandasi (Tyrkiet borger). Man ville ønske sig at AKP tager nogle mere modige beslutninger. Jeg ved ikke hvor meget AKPs ledere har forstået at så længe man ikke har løst kurder problemet kan man ikke komme videre.
6. I dag taler og diskuterer man åbent det kurdiske spørgsmål – hvordan vurderer du de seneste års demokratiske fremgang i Tyrkiet?
Jeg syntes der er sket en fremgang. Tyrkerne er blevet meget mere liberale, man kan diskutere kurderproblemet og man kan sige ordet ”Kürt” åbent og på fjernsynet er der masser af tyrkere der diskutere åbent og i aviserne er der masser af diskussioner. Man kan snakke om det armenske folkemord hvilket var et tabu for 10-15 år siden. Se tingene i en proces, kom man her for 10 år siden er det fremskridt men der er ikke nok fremskridt og det kan man blive irriteret over og kritisk over men at benægte at der er sket forbedringer, er en dårlig og forkert analyse.
