Når jeg spiller en koncert tæn­ker jeg sjældent på at støtte en større sag end blot at under­holde det bedste jeg kan. Men da jeg i februar måned spillede i Kurdisk Forening, følte jeg mig som en lille bitte brik i en større sag: Klassisk guitar som middel til integration.

af Claus Rosenqvist

Kurdisk Forening med den frivillige leder Ayhan Sütcü i spidsen forsøger med en række søndagskoncerter med klas­sisk guitar at få danskere og kurdere til at mødes og få en fælles oplevelse i foreningens regi. Desuden er der arran­geret undervisning i klassisk guitar for børn og unge. Her er det et par unge talenter fra den lokale musikskole, der underviser.

Det var en stor oplevelse for mig at spille for et meget entusiastisk publikum, hvor mange var børn og unge.

Efter koncerten var der mulighed for at stille spørgs­mål. Det var dejligt at mærke den store interesse, der var for klassisk guitar.

Jeg synes det er et fantastisk godt initiativ. Ambitionerne er store, men midlerne små i Hillerød. Jeg håber på, at også flere etniske danskere får lyst til at komme til koncert i Kur­disk Forening. Som klassisk guitarist mener jeg, at man er nødt til at bakke op om et godt initiativ, der forsøger at bringe børn og unge i kontakt med den klassiske guitar. Hvis det samtidig kan gavne inte­grationen i lokalområdet, er det en endnu større gevinst.

Kommentér via Facebook

kommentarer