Udenrigsministeren: ”Erdogan troede han kunne forhandle sig til større flertal og da han fandt ud af, at hans drøm ikke blev til virkelighed, så fravalgte han freden og tog konflikten og håber på, at det er den, der gør, at han den 1. november får sit flertal tilbage.”

Af Deniz Serinci

Danmark er et aktiv medlem af anti-ISIS koalitionen. Hvordan bekæmper vi ISIS?

Kristian Jensen: Vi vil fortsætte med at styrke Irak med Abadi som premierminister, så de forsøger at være inddragende over alle etniske og religiøse grupper i landet. Til gengæld er der problemer med, at den irakiske regering ser igennem fingre med nogle ret barske militser. Det er vigtigt, at Irak bliver en inddragende stat. Hvis det ikke bliver det, så tror jeg, at en opdeling af Irak på et tidspunkt bliver en realitet.

Er løsningen så ikke en opdeling af Irak og Syrien i et Sunnistan, Shiastan, Alawistan og Kurdistan?

Kristian Jensen: I forhold til, om kurderne i Irak, KRG skulle være selvstændigt: Det kræver, at de har en økonomisk bæredygtig situation. Det er de ikke i stand til at præstere nu. I øjeblikket kan de gøre det, fordi de har en økonomisk deling, der gør, at de får af Iraks oliepenge. Men jeg vil ikke afvise, at når denne konflikt med ISIS en dag er færdig, så bliver der trukket nye grænser på landkortet.

Hvilke regionale problemer vil det skabe?

Kristian Jensen: Tyrkiet anser et selvstændigt Kurdistan som en trussel. Simpelthen fordi de frygter, at kurderne i Tyrkiet vil tænke “hvis de kan, hvorfor så ikke også os?”

Men Tyrkiet har et rigtig nært forhold til KRG og har ikke officielt advaret mod kurdisk løsrivelse fra Bagdad?

Kristian Jensen: Det er rigtigt, at Tyrkiet og KRG har et relativt godt forhold. Men det er kun indtil det tidspunkt – frygter jeg – at KRG erklærer sig selvstændigt.

Hvordan ser du på Tyrkiets indsats mod ISIS?

Kristian Jensen: Tyrkiet er et tveægget sværd i det her konflikt: De er på den ene side helt afgørende at have med for at lukke grænsen for ISIS-krigere. De er afgørende, så vi kan have nogle flybaser, så vi kan reagere hurtigere. Men de har bare en dobbeltrolle, fordi Tyrkiet har været mere interesseret i at holde kurderne ude end at bekæmpe ISIS.

Nu vil Tyrkiet lave en frizone i Nordsyrien. Hvad mener du om det?

Kristian Jensen: Tyrkiet vil lave en frizone i Nordsyrien af to grunde: Dels for at have et område, hvor de næsten 2 millioner flygtninge, de har taget imod fra Syrien, kan tage tilbage. Dels vil Tyrkiet skubbe kurderne væk fra deres egen grænse.

Nogen mener, at Tyrkiets bombning af PKK svækker kampen mod ISIS?

Kristian Jensen: PKK har skabt et kæmpe problem for sig selv ved aktivt at gå ud efter 20. juli efter Suruc-selvmordsangrebet og sige ”Det er os, der har ansvaret for terrorhandlinger i Tyrkiet.” (PKK dræbte to tyrkiske politibetjente som hævn for Suruc-massakren, red). Når PKK gør sådan, så er vi som verdenssamfundet låst, fordi vi har en aftale om, at alle lande godt må bekæmpe terrorister på egen jord. Når PKK gør sådan, så har de givet Erdogan grønt lys.

Så du mener ikke, at PKKs handlinger er en fordel for kurderne?

Kristian Jensen: PKK skader den kurdiske sag i øjeblikket. De har legitimeret, at Erdogan slår ned – også på HDP, som gik et fantastisk flot valg 7. juni. De bliver jo chikaneret, deres bomber kontorer bliver raseret.

HDPs medformand Selahattin Demirtas gæster Danmark i disse dage. Hvad vil du sige til ham?

Kristian Jensen: Demirtas har ønsket et møde med mig og derfor vil jeg lytte til ham. Mit budskab til ham: Kurderne skal være bedre til at holde orden i egne rækker, lad være med at give Erdogan en undskyldning for at slå ned. Vi er klar med et forslag om venskab med HDP, men det kræver også, at HDP er klar til at fordømme alle former for terror, inklusiv det PKK står bag. Vi vil være venner med og alliere os med HDP i deres pres for at få Tyrkiet tilbage til forhandlingsbordet med PKK.

Hvorfor mener du om fredsprocessen?

Kristian Jensen: Det var ærgerligt at fredsprocessen med PKK gik i vasken efter 20. juli. Erdogan troede at han kunne forhandle sig til større flertal og da han fandt ud af, at hans drøm om et flertal i Tyrkiet ikke blev til virkelighed, så valgte han fredsvejen fra og tog konfliktvejen og håber på, at det er den, der gør, at han her den 1. november får sit flertal tilbage.

I forhold til ISIS, har der været kritik af, at jihadister i en periode krydsede grænsen fra Tyrkiet ind til Syrien uden at blive stoppet. Hvad synes du om det?

Kristian Jensen: Det et kæmpe problem, vi har snakket med dem om at stoppe det. Ingen tvivl om at fx. Gaziantep i Tyrkiet har været transitrute for foreign fighters ind til ISIS i Syren. Tyrkiet har ikke gjort nok ved det.

Hvad gør I fra dansk side for at påpege det?

Kristian Jensen: Jeg har taget det op i en telefonsamtale med den foregående og nuværende udenrigsminister og jeg har taget det op overfor John Kerry. Jeg har i EU-kredsen forsøgt at skabe enhed om at vi i højere grad skal lægge pres på Erdogan.

Hvorfor?

Kristian Jensen: Den linje Tyrkiet fører overfor kurderne, er uholdbart og er med til at skabe større problemer for alliancen mod ISIS, som Tyrkiet er del af. Jeg tror dog det fra nu af til nyvalget i Tyrkiet den 1. november bliver svært at få Erdogan til at lytte til noget som helst andet end sit eget ønske om at få et større flertal i parlamentet.

I Tyrkiet har nogen været bekymret over, at den støtte Vesten, inklusiv Danmark giver til KRG, kan ende hos PKK. Hvad siger du til det?

Kristian Jensen: Vi giver ikke direkte våben til PKK. Vi giver våben til kurderne i Irak. Hvor vores våben lander henne, kan jeg ikke give dig et løfte om. Men hvis der er en gråzone omkring de kurdiske grupper, vi arbejder sammen med, er militante, så holder vi os fra dem.

Så Vesten, inklusiv Danmark, støtter ikke PKK?

Kristian Jensen: Vi forsøger at holde os ude af at støtte PKK. Danmark var et af de første lande, der fik PKK på terrorlisten. Vi samarbejder ikke med dem.

Anklagen blandt visse kurdere er, at Danmark gik med til at lukke tv-stationen Roj-TV til gengæld for, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne blive generalsekretær for Roj-TV. Hvad siger du til det?

Kristian Jensen: Det har vi ikke. I Danmark har vi ikke nogen sammenblanding mellem regeringen og domstolene. Roj-TV blev afgjort ved domstole, som er uafhængige af politikere.

Du siger, at vi ikke støtter PKK, men de andre kurdiske grupper. Hvordan er Danmarks forhold til KRG?

Kristian Jensen: Vi er allieret med kurderne i Irak og Danmark har i lang tid støttet KRG. Kurderne i Irak har været en af de mest effektfulde alliancepartnere vi har haft på landjorden.

Hvorfor har Vesten, inklusiv Danmark, ikke støttet kurderne i Syrien, gennem Folkets Forsvarsenheder, YPG?

Kristian Jensen: Det er svært for mig som udenrigsminister at skelne mellem YPG og PKK. Når jeg mødes med HDPs medformand Selahattin Demirtas, vil jeg sige til ham: Hvis vi skal være klare i støtten til jer, så skal I også være klare i definitionen mellem, hvem der fører den væbnede kamp og hvem der fører den politiske kamp. For hvis den væbnede kamp indbefatter støtte til terrorhandlinger, så kan vi bare ikke være med.

Danmark har man anholdt en ung mand, der har kæmpet med ISIS, heriblandt en kurder. Hvordan stopper vi strømmen af unge, der kæmper for ISIS?

Kristian Jensen: Nogle af de unge, der har været dernede, bliver oplært i livfarlige færdigheder. De kommer tilbage hertil med disse færdigheder om håndtering af våben, sprængstoffer, så vi skal gribe ind overfor dem. Derfor arbejder vi på at finde ud, hvad vi kan gøre for at stoppe folk, der er på vej ud. Kan man lave indrejseforbud, fratage pas, gøre det strafbart at rejse derned? Det er dårlige løsninger. Men det er endnu dårligere ikke at gøre noget. Det giver mulighed for bremse radikaliseringen.

Danmark bekæmper ISIS, men vil ikke tage imod flygtninge, der flygter fra ISIS. I indrykker annoncer i libanesiske aviser. Hvordan hænger det sammen?

Kristian Jensen: Norge har lavet tv-reklamer, Tyskland har lavet annoncer. Så det at vi har annoncer i omkring levevilkårene i Danmark er ikke noget nyt. Når man hører historier fra nogen af flygtningelejrene rundt omkring i verden, så er det, at folk tror, at bare de kommer til Tyskland og så får alle deres eget hus, der er arbejde til alle. Derfor er der lande, der har behov for at sige: Sådan er vilkårene.

Men det afholder vel ikke folk fra at komme til Danmark alligevel?

Kristian Jensen: Jeg tror ikke, at Danmark kan undgå at tage imod flygtninge. Folk skal nok finde herop. Jeg synes, at Danmark på nogle områder går foran, især i forhold til nærområderne til de lande, hvorfra flygtninge flygter. Vi giver støtte til disse nærområder.

 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer