Læs 3. del af Jiyan.dks medarbejders dagbog fra Diyarbekir.
Jeg befinder mig i hjertet af Kurdistan, i Diyarbekir. Byen, som de lokale kalder for paytext, det kurdiske ord for ’hovedstad’.
Jeg anmoder som dansk journalist om at få et møde med kurdiske politikere i regionen og det får jeg så. Jeg møder Aysel Tugluk og Ahmet Türk, begge formænd for DTK (Demokratisk Samfundskongres), en paraplyorganisation for kurdiske grupper.
De har begge et budskab til den danske regering, som de vil have mig til at viderebringe:
”Danmark bør være et godt eksempel på et europæisk demokrati, men sagen om Roj-TV er en skamplet,” siger Ahmet Türk.
Han henviser til at Københavns Byret i januar fandt Roj-TV skyldig i terror. Tv-stationen blev ikke lukket, men siden erklærede den danske regering så, at denne ville ændre loven, så terrordomme fremover automatisk vil medføre lukning. Som situationen er i dag, ser folk hernede i dag så Stêrk TV og Nûçe TV i stedet, i folkemunde kendt som ”efterfølgerne til Roj-TV” – sidstnævnte kan kun ses på nettet.
Kurderne her er overbeviste om, at sagen mod Roj-TV er politisk. Danmark solgte Roj-TV og gik med på de tyrkiske præmisser, for at Anders Fogh Rasmussen til gengæld kunne få sin post som Nato-formand, lyder det.
”Man har prøvet at fortie kurdernes stemme ved at indgå denne handel. Vi ved godt, at flertallet af danskerne ikke ønsker at lukke vores stemme,” tilføjer Türk.
Men kurderne er ikke uden alternativ, fastslår Tugluk.
”Danmark bør vide, at hvis den ene tv-station lukker, så åbner kurderne en ny. Selvom Roj-TV lukkede, så åbnede to nye kanaler. Kurderne er kede af dommen i København, fordi de har skabt Roj-TV, netop fordi der ikke er nogen tradition for fri presse i Tyrkiet, hvorfor Roj-TV måtte sende fra eksil. Det ved Danmark godt og derfor er det beklageligt, at regeringen vil lukke tv-stationen.”
Kort tid efter interviewet tog Ahmet Türk til Batman for at fejre Newroz der. Her måtte han indlægges efter politi angreb hans bus med tåregas.
Deniz Berxwedan Serinci
