AKPs forfatningsreform er ikke perfekt, men den er et skridt i den rigtige retning og til gavn for etniske minoriteter, siger MF Yildiz Akdogan.
Skrevet af Medya Özvan
Den tyrkiske folkeafstemning på søndag, hvor vælgerne kan tage stilling til den AKP-ledede regerings reform af forfatningen, nærmer sig. Jiyan.dk har i den sammenhæng interviewet forskellige politikere i Danmark med rødder i det kurdiske mindretal i Tyrkiet.
En af dem er Yildiz Akdogan, Folketingsmedlem for Socialdemokraterne og født i Tyrkiet af kurdiske forældre i provinsen Çorum.
AKPs forfatningsreform betyder blandt andet at domstolene vil overgå til civilt styre, at de tidligere kupmagere fra 1980 kan retsforfølges og at det bliver sværere at lukke politiske partier.
Den tyrkiske og kurdiske venstrefløj har kritiseret AKPs forfatning for at være mangelfuld på en række områder. En kritik, Yildiz Akdogan er enig i.
Ikke perfekt, men bedre end den nuværende forfatning
”Det er ikke den perfekte reformpakke – der er mange mangler. Men det er et skridt i den rigtige retning. Hellere komme i gang og starte en proces end at afvise det blankt. Derfor ville jeg stemme ja for den.”
Det socialdemokratiske folketingsmedlem ser samtidig AKPs forfatningsreform som et opgør med forfatningen fra 1982, der blev skrevet af militærjuntaen, som overtog magten ved et blodigt kup den 12. september 1980.
”Man gør hermed op med den forfatning, der er tilbage fra 1982. Jeg synes at det alene i sig selv er en god ting at gøre op med den gamle forfatning og bygge videre på nye ting. En reform er bedre end ingen reform.”
Jiyan.dk har ligeledes interviewet hendes partifælle Lars Aslan Rasmussen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentationen. Her taler han om, at der stadig er problemer i Tyrkiet, eksempelvis i forhold til minoritetsbeskyttelse.
Det tager tid at ændre i Tyrkiet
Ifølge Yildiz Akdogan sker der fremskridt i Tyrkiet, men hun lader også forstå, at det tager tid at ændre årtiers mindretalspolitik.
”I Tyrkiet er mentaliteten og statskonstruktionen ikke bygget til at det ændres på én dag. Det er en positiv udvikling, der skal holdes i gang. Et lille skridt der viderebygges, bidrager og udvikles i den rigtige retning.”
Hun sammenligner det med den store udvidelse i EU i 2004, hvor 12 nye, tidligere centrale østeuropæiske lande, kom ind i EU. Hun husker på, at der også i disse lande var problemer og udfordringer med eksempelvis Ungarns og Polens forfatninger.
”Det tog 10 år at lave forfatningsændringer, og reformer til at de gennemførte det. Med den statskonstruktion og statsopbygning der er i dag i Tyrkiet, kan man ikke forvente at det skal gå hurtigere.”
Tyrkiets kurdiske mindretal er ifølge meningsmålingerne delt i spørgsmålet om, hvad der skal stemmes på søndag – – ligesom resten af befolkningen i Tyrkiet. Det pro-kurdiske parti BDP (Freds- og Demokratipartiet) har bebudet, at det vil boykotte afstemningen.
Men ifølge Yildiz Akdogan vil AKPs ændringer også forbedre situationen for kurderne.
”Reformen er godt for demokratiet i Tyrkiet og bliver til gavn for religiøse og etniske mindretal.”
