I en ny rapport kræver Amnesty International våbenembargo mod Israel og Hamas efter sidste måneds krig i Gaza. Men det er urealistisk, lyder det fra eksperter.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Rapporten ”Fuelling conflict: Foreign arms supplies to Israel/Gaza” fra menneskerettighedsorganisationen dokumenterer, at Israel brugte ulovlige våben imod civile palæstinensere under den 22 dage lange offensiv i december og januar i Gaza. 1300 palæstinensere, heriblandt 300 børn blev dræbt under offensiven. På den israelske side døde 13. Amnesty kritiserer også den palæstinensiske militante organisation Hamas for at have affyret raketter mod israelske civile.
På den baggrund opfordrer Amnesty FN til øjeblikkelig at indføre en våbenembargo mod både Israel og Hamas. Desuden opfordres de lande, der leverer våben til de stridende parter, til at stoppe for overførslen af våben. Men Mellemøsteksperterne Jørgen Bæk Simonsen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og Peter Seeberg, Mellemøststudier, Syddansk Universitet afviser begge, at det vil ske.
”Fuldstændigt utænkeligt at lande vil føre politik efter, hvad en NGO som Amnesty foreslår”, udtaler Seeberg.
USA fortsætter støtte til Israel
Israels hovedleverandør af våben er USA. Den israelske og amerikanske regering underskrev for nogle år siden en 10-årig aftale frem til 2017. Ifølge denne vil USA forsyne Israel med militær støtte til en værdi af 30 milliarder dollars.
Amnesty Internationals researchere, heriblandt våbeneksperter, har fundet et stort antal amerikanskproducerede og -leverede våben på legepladser, hjem og skoler. Men ifølge lektor på Mellemøststudier, Peter Seeberg vil USA ikke ændre politik.
Ifølge Amnesty skal USA holde op at med levere våben til Israel. Hvordan vurderer du sandsynligheden for, at det vil ske?
”USA fører udenrigspolitik og laver alliancer som de finder opportunt, og sådanne aftaler vil ikke være påvirket af Amnesty’s krav og opfordringer.”
Ligeledes henviser Seeberg til, at Israel i sig selv er en stor våbenproducent og at mange andre lande, som Østrig, Tyskland, Spanien, osv. også supplerer det med våben.
Storpolitisk spil bag iransk og syrisk støtte til Hamas
Ifølge Amnesty begik Hamas også krigsforbrydelser. Under offensiven affyrede organisationen raketter ind over civile beboelse i det sydlige Israel. Syrien og Iran beskyldes for at støtte Hamas moralsk, økonomisk og militært.
Men også den støtte ser ud til at fortsætte, ifølge Jørgen Bæk Simonsen, tidligere leder af det Danske Institut i Damaskus. Syrien og Iran har en interesse i at holde det militært overlegne Israel i skak.
”Det er en fordel for Syrien at støtte Hamas, fordi det militære pres fra Israel på det selv dermed reduceres, når den israelske hær er optaget i Gaza. Det ”freder” Syrien.”
Samtidig frygter Teheran israelsk angreb på dets omstridte atomprogram. I 1981 bombede Israel eksempelvis atomanlæg i nabolandet Irak. Med støtte til Hamas håber man på at presse den fælles fjende, lyder det fra Simonsen.
