Dansk lektor og eks-PKK talsmand kalder PKK for “totalitær” og uimodtagelig for kritik, mens ekspert beskriver gruppen som “autoritær”.
Af Deniz Serinci
I dag er det 36 år siden, Kurdistans Arbejderparti (PKK) blev dannet for at kæmpe for kurdernes menneskerettigheder og demokratiske rettigheder.
Men selvsamme idealer overholdes slet ikke af PKK, mener Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet. Da PKK blev dannet for tre årtier siden, var det præget af koldkrigstidens totalitære tendenser på venstrefløjen.
”Men PKK er stadig absolut totalitær,” påpeger Necef. ”PKK angriber og skyder sommetider kurdere, hvis de går imod partiet.”
Han henviser til oktober måneds uroligheder i Østtyrkiet/Kurdistan. Her døde kurdere i kampe mellem PKK-tilhængere og islamister. Det skete i vrede over, at Tyrkiet ikke greb ind i byen Kobanê i Nordsyrien/Rojava. Pro-PKK nyhedsmedier oplyser, at det var islamisterne, der angreb PKK-tilhængerne først.
Den amerikanske PKK-ekspert Aliza Marcus har tidligere forklaret, at gruppens manglende accept af intern kurdisk kritik er en reaktion på, hvad der foregik omkring dem i 1970′erne. Dengang blev mange små, kurdiske grupper splittet på grund af ideologiske forskel og ”endte som små og magtesløse”. PKK prøver at undgå dette og ”tolererer derfor ikke uenighed,” pointerer Marcus.
Men det er nøjagtig samme argumentation, som diktatorer som Atatürk, Mao, osv. har brugt, mener Necef.
”De tænkte også: ‘Vi må ensrette vores folk, og kun tillade ét parti, én tænkning, for ellers bliver vi splittede og magtesløse’,” siger Necef.
Bedste eksempel på PKKs totalitarisme finder man i Nordsyrien/Rojava, mener SDU-lektoren. Her har det PKK-tilknyttede parti PYD udråbt tre kantoner, der ifølge en rapport fra Human Rights Watch står bag vilkårlige anholdelser, mishandling, uopklarede forsvindinger og drab mod PKK-modstandere.
”PYD/PKK har i Nordsyrien på udemokratisk vis udrenset kurdiske kritikere,” siger Necef.
Lindgaard: Svært at overholde menneskerettigheder under krig?
Jakob Lindgaard, Tyrkiet-ekspert fra Danish Institute for Study Abroad, er uenig med Necef og mener ikke, at angrebene på islamistiske kurdere i Østtyrkiet er udtryk for PKK-totalitarisme.
”Følelserne var i kog pga. Kobanê og de lokale islamister blev set som nogen, der var imod, at Tyrkiet skulle gribe ind i Kobanê, hvorefter det kom til uroligheder,” siger Lindgaard.
Han erkender dog, at PKK har ”autoritære tendenser” og henviser til rapporten fra Human Rights Watch.
”Kurdere, der er i opposition til PKK, oplever et vist pres,” lyder det fra Lindgaard.
Han henviser dog samtidig til, at PYD er i krig mod Islamisk Stat (IS) og derfor lever under svære forhold, hvor det at overholde konventioner vanskeliggøres.
“Spørgsmålet er om man under sådanne forhold kan tillade sig at indføre en form for undtagelsestilstand.”
Zeynel Celik, tidligere talsmand i Skandinavien for PKKs politiske gren ERNK, er enig med Necef. Ifølge ham fører PKK en diktatorisk og totalitær politik, centreret omkring lederen Abdullah Öcalan.
”PKK er stadig totalitær og PKKs tilhængere accepterer ukritisk alt, hvad Öcalan siger,” siger Celik.
