Kurdistans religiøse fundamentalister frygter, at Vestens kultur vil påvirke deres lokale kultur og derfor reagerer de så stærk på Helly Luv-video, mener eksperter. Læs mere.
Af Deniz B. Serinci
Helen Abdulla – kendt som ‘ Helly Luv ‘ – lancerede sin debutvideo 3. februar og har siden fået meget kritik, heriblandt dødstrusler.
Den 25-årige amerikansk-kurdiske sanger modtog dødstruslerne efter videoen, som for det meste blev filmet i Hewlêrs Citadel, hvor hun blev kritiseret for den lette påklædning.
“Hun har fået forskellige dødstrusler … især gennem sociale medier ,” siger hendes manager, Gawain Bracy.
Abdulla sagde til britiske The Guardian:
“Jeg ønskede at skabe noget, der ville være næsten som en revolution, noget nyt, som aldrig er blevet gjort i Kurdistan,” sagde hun.
Ifølge Sara Omar, en kurdisk forfatter og digter, der studerer statskundskab på Syddansk Universitet i Odense afspejler truslerne mod Luv en stigende islamisering af det kurdiske samfund.
“Religion har været den dominerende kraft, og visse grupper har formået at skabe et muslimsk samfund , som i virkeligheden er et totalitært system,” siger Omar.
Hun tilføjer, at nogle islamiske grupper kræver, at personer kun skal gøre, hvad der er lovligt i henhold til religion.
“Islam ses ikke kun som en religion i vores forstand, men som en lov, hvilket vil sige, at islam er et politisk-ideologisk system, der kræver, at samfundets love bliver styret af islams hellige krav. Ingen må overskride disse grænser. Men Helly Luv har overskredet grænserne,” lyder det fra Omar.
Saliha Marie Fetteh er uenig med Omar. Fetteh er lektor på Syddansk Universitet og er ekspert på kvinder og islam. Derudover har Fetteh tidligere boet og studeret i Irak. Hun afviser, at truslerne afspejler en stigende islamisering.
“Det er ikke nødvendigvis kun troende muslimer, der reagerer mod Helly Luv, men bare konservative mennesker, som ikke er vant til at se en kvinde i let tøj, fordi der ikke er tradition for den slags i området,” siger Fetteh.
Hun siger, at der er i Kurdistan-regionen i Irak i lang tid har været problemer med æresdrab – hvor en kvinde bliver dræbt for at “krænke familiens ære” – kvindelige omskæring og vold mod kvinder.
“På trods af de mange succeshistorier i det nordlige Irak og fremskridt, er den konservative måde at tænke kønsroller på ikke forsvundet,” siger Fetteh.
Helen Abdulla er født i Urmiyeh i iransk Kurdistan, er oprindeligt fra Duhok i irakisk Kurdistan. Hun voksede op i Finland og bor i USA.
Sardar Sharif, der er PHD forsker i International Relations på University of Dohuk, mener, at religiøse fundamentalister reagerer mod videoen, fordi de frygter vestliggørelse.
“Fundamentalisterne frygter, at Vestens åbne og individualistisk kultur vil påvirke den islamisk-gensidige kultur.”
Han siger endvidere, at Kurdistan-regionen af Irak har oplevet en fundamental forandring i retning af repositionering og udvikling af islamisk kultur, der udføres af de politiske partier med en islamisk dagsorden.
“Deres påvirkninger har været betydelige, mest på grund af udnyttelse af informationsteknologi, tv, osv., så det betyder, at den politiske reorganisation har bevæget sig fra politiske partier, indsamling i byen til hjemmet foran TV, ” mener Sharif.
Trods truslerne er Abdulla tilbage i irakisk Kurdistan og arbejder på en opfølgning til hendes første video, ”Risk it all”.
“Min drøm er bare at inspirere folk til at risikere det hele og ikke at give op,” siger hun til The Guardian.