“De fleste familier giver døtre lov til selv at bestemme,” siger gynækolog.
En kvinde, der blev udsat for tvangsægteskab, er den nu 36-årige Aisha.
I en støvet landsby, cirka en halvtimes kørsel udenfor Hewlêr i irakisk Kurdistan (KRI), sidder Aisha i et stenhus og fortæller sin historie.
”Da jeg var 16 år, blev jeg giftet bort,” siger Aisha. ”Min storebror havde skudt min nuværende mands bror. Min mand skulle ifølge traditionerne så hævne sin dræbte bror ved at dræbe nogen fra gerningsmandens familie.” Hævnen blev afværget ved, at familien gav Aisha til ofrets bror. ”De sagde ’Lad være med at skyd os. Vi giver dig vores datter!’ Så blev jeg gift med ham.”
”Havde du lyst til at gifte dig med ham?” spørger jeg.
”Det var min fars beslutning. Man siger ikke sin far imod.”
Efter et par måneder, tog manden en kone nummer to. I Irak er flerkoneri lovligt, hvis første kone går med til det. ”Jeg brød mig ikke om, at han tog endnu en kone. Men hvis jeg klagede, så blev jeg slået.”
Hvis hun stak af derhjemmefra og anlagde sag i retten, frygtede hun at blive stigmatiseret.
”Folk ville fordømme mig som hende, der ’hev sin egen mand i retten’.”
Desuden ville hun risikere, at manden så lod sig skille fra sin kone.
”Hos os er skilsmisse udelukket. Ingen vil giftes med en, der ikke er jomfru mere,” fortæller Aisha. ”Desuden var jeg afhængig af min mand økonomisk og ville stå uden løn, hvis jeg blev skilt.”
I dag arbejder Aisha som skrædder og har fem børn, fire piger og en dreng. Traditionerne i familien har dog ændret sig siden, siger hendes 25-årige nevø.
”Før i tiden gav vi ikke piger til nogen, vi ikke kendte. I dag kan de godt blive gift med nogen, de selv finder, så længe det er ordentlige mennesker.”
Traditioner ændrer sig
Nagham Nawzat, en prisbelønnet gynækolog, forklarer forandringerne i det kurdiske samfund med frygten for handikappede børn.
“Før var der mange tvangsægteskaber,” siger hun. “Nu er det fuldstændig anderledes. De fleste familier giver døtre lov til selv at bestemme.”
Desuden forekommer fætter-kusine ægteskab mindre blandt kristne, muslimer, ezidier i Iraks Kurdistan-region (KRI), siger hun.
“Før de foretrak familierne ikke at gå ud af slægten. De ville helst gifte deres datter med en fætter. Den primære årsag er økonomisk: formue forbliver i familie.”
Imidlertid er risikoen for handicappede børn større ved slægtsægteskaber. Og det fik flere og flere til at fravælge den form for ægteskaber.
“Vi ser handikappede, især mentale, som resultat af fætter-kusine ægteskaber. Der er stor risiko for handikaps.”
Bahar Munzir, generaldirektør for Peoples Development Organization og tidligere flygtning i Norge, siger også, at det er blevet nemmere at blive skilt.
“For 10 år siden var det meget hårdt. Nu er det blevet bedre, fordi vi taler om vores problemer.”
