”Hvis familien føler, at deres børn er blevet for vestlig, kan de sende dem tilbage til hjemlandet, så de rehabiliteres kulturelt,” siger Lene Wold.
Hvad får en far og mor til at sende datteren på genopdragelse i hjemlandet?
Jeg har talt med den norske journalist Lene Wold, som har skrevet bogen ”Æret være mine døtre”, hvor hun har interviewet hundredvis af fædre, der dræbte deres døtre i ærens navn.
Forældrene ønsker at genskole deres børn i de kulturelle normer, som de selv er blevet opdraget med.
”Hvis familien føler, at deres børn er blevet for vestlig, kan de sende dem tilbage til hjemlandet, så de rehabiliteres kulturelt,” siger Lene Wold.
En pakistansk bekendt var bekymret fordi hendes datter var begyndte at deltage til skolefester, hvor hun drak alkohol. Hun fik en kæreste og moren frygtede nu, at datteren før eller siden ”ville blive beskidt”, altså dyrke sex. Moren ville handle, før det var for sent. Sende hende afsted til genskoling eller ”kulturel rehabilitering”, før datteren mistede sin såkaldte mødom og blev ”for dansk”.
”For hvad så, hvis hun bliver for dansk?” spurgte jeg hende.
”Så vil ingen giftes med hende,” svarede moren.
Dermed mente moren blot, at hun sørgede for at sikre et godt ry til datteren i forhold til dennes fremtid. Det samme som Zeinab Mosawi, der selv blev sendt på genopdragelse i Irak, siger i et interview med Femina:
”Mine forældre føler ikke, de har gjort noget forkert. I deres øjne har de gjort det bedste, de kunne for at passe på mig og på min ære og især på deres egen ære – forstået på den måde, at når jeg en dag skulle giftes, så havde jeg været en god og ordentlig pige, så der var nogen, der gerne ville giftes med mig.”
Omgå loven
Genopdragelsesrejse tjener også som afstraffelse af de unge og en måde, hvorpå forældrene kan statuere et eksempel overfor de øvrige søskende.
”Se, din søster overholdt ikke vores normer, så vi sendte hende ned til det helvede, hvor intet fungerer. Skal vi også sende dig afsted? Nej, vel? Så overhold vores normer!”
Andre gange handler det om at familierne vurderer, at det bliver svært at overtale datteren til at indgå et ægteskab med fætteren i hjemlandet. Derfor planlægger familien selv i flere måneder detaljerne op til rejsen og fortæller meget sent op ægteskabsplanerne til datteren. Eller de fortæller det slet ikke, så datteren først på turen får den overraskende meddelelse.
De tvungne rejser handler også om at omgå dansk lov og gøre de ting mod sine børn, der er svært at gøre herhjemme: Tvinge dem ind i et ægteskab, begå et æresdrab eller omskære døtrene. Når gerningsmændene vender tilbage til Danmark, bliver det sværere for dansk politi at løfte bevisbyrde for, hvad der er sket i et land flere tusinder kilometer borte. Hvis gerningsmændene er familiemedlemmer, der bor dernede, er det begrænset, hvad Danmark kan gøre mod statsborgere i et andet land, der heller ikke har en udleveringsaftale med Danmark. Hjemlandet kan selv retsforfølge gerningsmændene, men afhængigt af land kan de have en mildere straf end Danmark.
I juni 1999 blev den 19-årige svensk-kurdiske pige Pela Atroshi dræbt af hendes far og to onkler under et besøg i irakisk Kurdistan. Ved den kurdiske domstol fik gerningsmændene nedsat deres straf fra et-to års fængsel til seks måneder med denne begrundelse:
”Eftersom motivet til mordet var ærefuldt, og det havde til formål at vaske den skam bort, som havde ramt familien… besluttede domstolen at undlade at iværksætte den ovennævnte fængselsstraf.”
