Interview med Nergiz Atici, som læser til farmaceut på Københavns Universitet.
Hvorfor har du valgt dette studie?
Farmaceut-uddannelsen har jeg valgt, fordi jeg er meget interesseret i de forskellige processer, der sker i kroppen, når der indtages et lægemiddel og hvorfor folk bliver syge til at starte med. Og selvfølgelig også, fordi uddannelsen indeholder en masse dejlig kemi, som stadig indeholder det biologiske aspekt.
Hvad er udfordringerne og hvad kræver det af den enkelte elev?
Udfordringen ved denne uddannelse er dels at kunne arbejde selvstændigt om en bestemt problematik og dels at kunne være disciplineret nok til at håndtere et stressende forløb. Dette studie er et fuldtidsstudie og der tilbringes mange timer på skolen, da der er øvelser i laboratoriet, forelæsninger, klassetimer samt gruppearbejde. Man kan sagtens have plads til et studiejob, motion og andet hygge med venner/veninderne, det det, der kræves er, at kunne prioritere og have overblik over sin hverdag.
Hvordan ser jobmulighederne ud?
Jobmulighederne ligger inden for lægemiddel- og biotekindustrien, farmaceutisk videnskab, lægemiddelgodkendelse og i apotekssektoren. En uddannelse, som farmaceut er en sikker vej til et job, da arbejdsløshedsprocenten blot ligger på ca. 30 %.
Inden du startede, har du muligvis hørt nogle ting/påstande om studiet. Passer påstandene?
Jeg fik at vide, at farmaceutstudiet havde vundet studiemiljøprisen, og derfor skulle være et rart sted at være. Derudover havde jeg fået at vide at det var lidt hårdt, men der var gode jobmuligheder. Og ja, påstandene passer, det er hårdt, men et fantastisk uddannelse at læse til.
Hvordan fungerer det sociale liv på skolen?
Der er mange sociale arrangementer og aktiviteter på skolen såsom torsdagscafé, alkoholfrie fredagsbarer, filmklub, vinklub, løbeklub, fodboldklub, materia -for de sangglade mennesker, fester og mere til. Det er et virkeligt socialt sted, hvor folk på tværs af årgangene hjælper og støtter hinanden.