Hvad får en dansker, brite, australier, osv. til at kæmpe med YPG mod IS? Ahmet Alis giver sit bud.

Flere vesterlændinge er taget til de primært kurdisk-beboede områder i Irak og Syrien for at tilslutte sig lokale militser i kampen mod Islamisk Stat, IS.

En af dem er en 41-årig etnisk dansker ved navn Jørgen Nicolai, der er ingeniør med baggrund i det danske militær. Han tog i efteråret 2014 til området for at kæmpe mod IS. Til BT sagde han i februar 2015: ”Vi skyder på hinanden hele tiden. Der går et par timer, hvor der er stille, men så bliver der skudt igen. Vi kan høre kuglerne pifte forbi os flere gange om dagen” (BT.dk, 26. februar 2015).

Flere er døde i kampen mod IS. For to uger siden døde australieren Ashley Johnston, som den første vesterlænding i det nordlige Syrien, i sammenstød med militante fra IS. Johnston kæmpede på det kurdiske Folkets Forsvarsbrigaders, YPG, side. I denne uge mistede den 19-årige tysker Ivana Hoffman livet i kamp mod den ekstreme gruppe.

Ifølge Ahmet Alis, lektor i politologi ved University of Duhok i det kurdiske Nordirak, skyldes den vestlige interesse i kurderne, at der er en fælles fjende, nemlig IS.

»Kurderne i Irak har kæmpet på væbnet vis i 50 år og dem i Tyrkiet har kæmpet i 30 år. Hvorfor kom de frivillige vestlige rekrutter ikke der?« spørger Alis og svarer:

»Fordi kurderne og Vesten nu har en fælles fjende, nemlig de radikale jihadister. Derfor kan vesterlændinge bedre identificere sig med kurderne,« siger Ahmet Alis.

Halshugningsvideoer opmuntrer folk til at tage derned

Noget af det, der opmuntrer vesterlændinge til at tage derned, er de chokerende billeder af landsmænd, der for åbent kamera bliver halshugget af den islamistiske organisation. En skæbne, der indtil videre er overgået flere vestlige journalister og nødhjælpsarbejdere.

Især slaget om den strategisk vigtige syrisk-kurdiske by Kobani tiltrak meget medieopmærksomhed, især fordi den lå klos op af den tyrkiske grænse, hvorfra alverdens journalister kunne dække den. IS blev i slutningen af januar fordrevet fra byen af de kurdiske styrker, støttet af anti-IS koalitionens luftbombardementer. Derfor tror Alis ikke, at vi vil se en stigning i antallet af frivillige vesterlændinge, der drager i krig på kurdisk side.

»Kobani er befriet, så derfor vil interesseren fra vestlig side være nedadgående.«

Antallet af danskere og vesterlændinge, der kæmper i Kobani eller for YPG, er ikke så sikker, som antallet, der har kæmpet for de irakisk-kurdiske peshmerga. Årsagen er ifølge Alis ganske enkelt, at YPG er relateret til Kurdistans Arbejderparti, PKK, som i tre årtier har kæmpet mod Tyrkiet og står for EU’s terrorliste, mens peshmerga er allieret med Vesten.

»Ingen vil åbenlyst stå frem og sige, at de støtter nogen, der står på terrorlisten,« forklarer Alis.

Til modsætning fra YPG har peshmerga og det kurdiske selvstyre i Irak gode forbindelser til Vesten og Tyrkiet. Tyskland har sendt våben til peshmerga i kampen mod IS.

Kommentér via Facebook

kommentarer