Tre eksperter fortæller, hvorfor aktivisten Leyla Qasim fire årtier efter sin henrettelse stadig inspirerer kurderne.

Kvinden, der blev henrettet 12. maj 1974 af det irakiske Baath-regime, bliver i næste måned mindet i Kurdistan-regionen i Irak. Regionens præsident Massoud Barzani har tidligere i en tale sagt om Leyla Qasim, som menes at være den første kvinde, som blev henrettet i Irak under Baath-styret.

“Martyr Leyla Qasim er symbolet på offer og de kurdiske kvinders patriotisme. Det er vigtigt, at vi altid husker hende,” sagde Barzani.

Leyla Qasim blev født i 1952 i Khanaqin i det nordlige Irak/Kurdistan, men familien flyttede til Hewlêr, da hun var fire år gammel. Senere flyttede hun til Bagdad med sin familie. Som feyli-kurder var hun udsat for dobbelt diskrimination i Irak; både som kurder og som shia-muslim. I 1972 blev den 20-årige Leyla Qasim et aktivt medlem af Kurdistans Studenterunion.

Snart begyndte hun at lave propaganda for den kurdiske sag og et uafhængigt Kurdistan. Ud over at hun mente, at kvinder bør deltage i politiske arena. I april 1974 blev hun sammen med fire af hendes venner fængslet af det irakiske regime og anklaget for at være involveret i “ulovlige aktiviteter”. Den 12. maj 1974 blev de alle henrettet.

Leyla Pekoz Caliskan er forfatter og forsker om kurdiske kvinder og historie. Hun fortæller Jiyan.dk, at Leyla Qasim efter sin død blev meget populær. Mange forældre har opkaldt deres døtre efter hende i alle fire dele af Kurdistan i Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet.

Samtidig understregede Leyla Qasim altid sin etnicitet snarere end religion. Få forfattere og journalister har skrevet om den kurdiske kvindes shiitiske tro.

“Leyla Qasim vidste, at hun risikerede at splitte kurderne, hvis hun talte for meget om religion, fordi kurderne er forskellige. Derfor sagde hun næsten aldrig, hun var shia-muslim,” siger Leyla Pekoz Caliskan.

Ifølge Salih Waladbagi, journalist, sluttede mange mennesker ”kort efter hendes død sig til de væbnede kurdiske krigere.”

Barzoo Eliassi, forsker ved University of Oxford, mener, at det forhold, at mange stadig er fascineret af Leyla Qasim 41 år senere skyldes flere faktorer, herunder ulighed i regionen.

“Kurderne bor i en region, hvor kvinder ikke har rettigheder,” siger han.

”Så ved at vise, at kurderne har ligestilling og kvinder indgår i politik og alle aspekter af samfundet, illustrerer det deres idealer om lighed og ‘Vores forskelle fra dem’,” siger han til Jiyan.dk.

”I og med Leyla Qasim var en af ​​de første kvindelige aktivister i Kurdistan, blev hun symbolet på kvinders deltagelse i den nationale kamp,” tilføjer han.

 

Kommentér via Facebook

kommentarer