Den 28. maj 2011 dannede Brøndby Kulturhus Brønden rammen om et foredrag omhandlende den seneste tids uroligheder i Syrien afholdt af Kulturforeningen for Syriske Kurdere i Danmark.

Af Saman Zaki

Til dette formål havde foreningen inviteret overlæge og formand for Dansk Islamisk Råd, Jihad al Farra, journalist Ibrahim Ibrahim og Ahmed Chato, medlem af organisationen Damaskuserklæringen til at redegøre for og analysere baggrunden for de seneste måneders demonstrationer i Syrien. Folkeskoleærer Adnan Axacan og formand for Det Kurdiske Initiativ i Danmark var inviteret til at tolke fra kurdisk til dansk og omvendt.

Folketingskandidaten for SF, Serdal Benli, der fungerede som ordstyrer indledte foredraget med at give ordet til Al Farra. Al Farra understregede Danmarks forpligtelse til at støtte de syriske demonstranters krav om sikring af deres mest basale rettigheder, demokrati og ytringsfrihed, og at sådanne værdier skal være gældende for alle etniske og religiøse grupper i Syrien. De nuværende demonstrationer mod det syriske Baath-regime skyldes ifølge Al Farra sidstnævntes undertrykkelse af syrerne, der har stået på i årtier. Samtidig mente han, at Vesten ikke skal bekymre sig om, hvem der skal afløse det nuværende baath-regime, eftersom en masse veluddannede syrere står klar til at tage over.

Kurdere og arabere tættere på hinanden efter opstand

Efter Al Farra gav Ibrahim Ibrahim en historisk perspektivering af kurdernes situation før og under baath-styret og opstandens betydning for forholdet mellem kurdere og arabere i Syrien.

Ifølge Ibrahim fungerede Damaskus mellem 1930 -1946 som det kurdiske intellektuelle livs hovedstad, hvor en række kulturelle kurdiske tidskrifter blev udgivet. Efter Frankrigs mandatstyre i Syrien forværredes kurdernes situation fra 1962, da det daværende regime bl.a. indførte et forbud mod kurdisk sprog. Siden da og indtil 15. marts i år har arabere såvel som kurdere ikke samarbejdet om at kæmpe for deres fælles interesser. Men tilføjede Ibrahim “De seneste måneders opstand har bragt kurderne og araberne tættere sammen. Før anså de arabiske oppositionspartier kurderne som fjender, der ville dele Syrien, men nu er det klart for dem, at de syriske kurdere ikke har en interesse i at løsrive sig med henblik på at oprette et Storkurdistan.”

Arabificeringspolitik og opgør med Baath-idé

Ibrahim efterfulgtes af Ahmed Chato, der indledte sin analyse med, at den syriske stat med dens nuværende grænser blev dannet uden kurdernes og arabernes samtykke under det franske mandatsyre mellem 1920-1946. Efter franskmændenes tilbagetrækning begyndte forfølgelsen af kurderne, der kulminerede i 1973 med baath-regimets arabificeringspolitisk, som gav sig udslag i en deportering af 140000 kurdere fra Vestkurdistans/Nordsyriens frugtbare sletter til den sydlige del af landet og oprettelse af arabiske bosættelser i et område med en årlig nedbør på 450 mm, der målte 320 km i længden og 10-15 km i bredden. Regimet navngav området ”Det Arabiske Bælte.”

Som følge af den syriske stats repressive politik overfor kurderne oprettede kurdiske intellektuelle og religiøse personligheder både muslimer og yezidier Kurdistans Demokratiske Parti i Syrien i 1957 i et forsøg på at løse det kurdiske problem i Syrien.

Herudover nævnte Chato den syriske stats nedkæmpelse af kurdiske demonstrationer i 1980erne og regimets forsøg på at skabe splid mellem kurdere og arabere under en fodboldkamp i den kurdiske by Qamishli i marts 2004. Her angreb arabiske tilhængere af Dar al Zurs fodboldhed med støtte fra det syriske sikkerhedspoliti de kurdiske fans, hvilket resulterede i 50 døde kurdere og flere dages uroligheder og arrestationer af kurdere.

“Men i år startede opstanden mod regimet ved, at de forskellige etniske og religiøse grupper stod sammen,” sagde Chato.

Herudover understregede Chato, at kurderne er ligeværdige partnere med araberne i Syrien, og at de er en del af den opstand, der udspiller sig for tiden. “De 12 kurdiske partier er parate til at ofre alt for at støtte den nuværende opstand” lød det fra Chato.

Afslutningsvis pointerede Chato, at den kurdiske opposition i Syrien vil gøre op med baath-regimets idé om et parti og ét folk og kæmpe for et politisk, etnisk og religiøst mangfoldigt Syrien og ændre forfatningen, der hævder, at Syrien kun huser arabere.

Benli: Et inderligt ønske om frihed og forandring og ansvar for udbredelse af appel om demokrati

Før den efterfølgende spørgerunde opsummerede Serdal Benli de tre analyser. Her påpegede han, at den nuværende syriske folkelige opstand ikke bunder i sult, men udspringer derimod af et inderligt ønske om frihed og forandring.

Under spørgerunden stillede de fremmødte tilhørere foredragsholderne en række spørgsmål, der bl.a. gik på den illegale organisation i Syrien, Det Muslimske Broderskabs relation til Tyrkiet og den kurdiske oppositions eventuelle deltagelse i en konference i Tyrkiet i Antalya, hvis mål er at tilvejebringe en løsning på de politiske spændinger i Syrien.

Benli afsluttede foredraget med at sige “Der påhviler os et ansvar for at udbrede appellen om demokrati til den danske offentlighed.”

Til spørgsmålet om hvordan foredraget var forløbet svarede formanden for Kulturforeningen for Syriske Kurdere i Danmark, Mehmûd Berzencî, at det generelt var et vellykket arrangement med forskellige synspunkter og aktive tilhørere, der stillede mange spørgsmål. Men ifølge Berzencî var der få tilhørere, og han savnede et større fremmøde.

Kommentér via Facebook

kommentarer