Frihedskæmpere, der har det svært med ytringsfrihed?
Af Deniz Serinci
I Danmark lever den kurdiske tv-stations ROJ TVs tidligere direktør Manouchehr Zonoozi i dag under politibeskyttelse på en hemmelig adresse i Danmark. Præcist hvem politiet beskytter ham imod, vil ordensmagten ikke sige. Men Zonoozis udtalelser til Berlingske Tidende i 2010 om Kurdistans Arbejderparti, PKK og ROJ TV skabte dengang store vrede blandt PKK’ere i Danmark.
Indtil for få år siden straffede PKK afhoppere med døden. Således blev Kemal Şahin, Hikmet Fidan, Sipan Rojhilat, Kani Yilmaz, Sabri Tori alle dræbt i irakisk eller tyrkisk Kurdistan i årene 2004-2006.
De havde alle det tilfælles, at de havde forladt PKK efter utilfredshed med dets politiske linje og oprettet nye organisationer – de blev alle dræbt inden for to år efter deres farvel til PKK.
Efter tilfangetagelsen af PKKs leder Abdullah Ocalan, meldte flere højtstående medlemmer sig ud af den kurdiske organisation i protest mod det, de anså for ’Ocalans forræderi’. Der dukkede videoklip op, der angiveligt viste Ocalan i tyrkisk varetægt erklære, at han ”elsker Tyrkiet og vil hjælpe” landet. Men oplysninger senere tyder på, at Ocalans ord er blevet redigeret, manipuleret og taget ud af kontekst.
Nogle PKK-folk forlod organisationen og dannede Partiet for de Demokratiske Patrioter, PWD. Efterfølgende blev mange af PWD’erne dræbt.
Formålet var ifølge Sheri Laizer, new zealandsk forfatter til flere bøger om PKK, at fjerne opposition.
”Det handlede om at eliminere enhver populær talsmand, som kunne udstille Ocalans samarbejde med Tyrkiet,” siger Laizer til Jiyan.dk
Tidligere PKK-talsmand i Europa, Kani Yilmaz og medarbejderen Sabri Tori døde 11. februar 2006, da en bilbombe eksploderede i Silêmanî i irakisk Kurdistan. Et halvt år før, blev PWDs mand i tyrkisk Kurdistan, Hikmet Fidan også dræbt. Anholdelser af PKK-folk i irakisk Kurdistan tyder på, at den kurdiske organisation har haft en finger i drabene.
Muligt at forlade PKK i dag uden at blive dræbt
I Danmark har der også været lignende sager. I november 1985 blev den 26-årige kurder Mustafa Tangüner skudt og stukket ihjel i entreen i sin lejlighed i Brøndby. Tangüner flygtede i februar 1985 til Danmark fra Tyrkiet, hvor han havde fået en fængselsstraf for ”landsskadelig virksomhed”.
Herhjemme blev Tangüner erklæret ’forræder’ af PKK i Danmark, fordi han offentligt kritiserede organisationen og dannede foreningen Kurdisk Demokratisk Forening i protest mod PKK. Den 4. november 1985 blev han så myrdet: Han blev skudt midt i panden og stukket én gang i brystet med en stilet-kniv.
Politi anholdt et medlem af PKK for drabet, men løslod igen vedkommende på grund af manglende beviser, men det er den dag i dag en udbredt opfattelse i det dansk-kurdiske miljø, at PKK stod bag.
Mordet på Tangüner kom kun to dage efter, at det afhoppede PKK-medlem Cetin ”Semir” Güngör blev dræbt under en fest i Stockholm. I PKKs blad ”Serxwebûn” tog den kurdiske organisation ansvaret for mordet på Güngör. Dansk-kurderen Eyyüp Kemal Adsiz var tilstede under festen. Adsiz var i øvrigt også venner med Tangüner.
Under afhøring hos Glostrup politi sagde Adsiz, at PKK stod bag mordene på både Güngör og Tangüner. En måned efter, 10. december 1985, forsvandt Adsiz sporløst fra en sprogskole i Valby. Tre måneder senere, den 20. marts, fandt politiet Adsiz’ lig i Rungsted Havn.
I dag dræber PKK – så vidt vides – ikke afhoppere mere. Men ifølge Laizer, der har mødt PKKs leder Abdullah Öcalan seks gange, tolereres højlydt kritik af PKK og Ocalan ikke.
”Du kan stadig finde folk, der er blevet truet og angrebet, afhængig af hvad kritikeren siger og hvem han er. For Ocalan er hævet over kritik,” siger hun til Jiyan.dk