Bønnetæpper på den ene side og øl på den anden side – det er hvad de “muslimske” FSA-styrker i Serêkanî efterlader sig. Læs blog af Kurdisk Solidaritets Initiativ.

I Serêkaniyê i det vestlige Kurdistan blev de væbnede grupper smidt ud af de lokale styrker “Folkets Befrielses Komiteer” YPG. De væbnede grupper efterlod Serêkaniyês befolkning udplyndrede og smadrede hjem, hvor man fandt madvarer, bønnetæpper og alkoholflasker, som de havde transporteret fra Tyrkiet. Det der egentlig tiltrak opmærksomheden i de tilbageerobrede bygninger, var ordene “Fethullah Foreningen”, som var blevet skrevet på væggene.

FSA lejesoldater som Tyrkiet har organiseret og trænet, angreb d. 16. januar Serêkaniyê og andre områder i Syrien med våben og tanks. De blev mødt med kraftig modstand i 15 dage af YPG. Under kampene fik YPG beslaglagt to ambulancer, den ene fransk og en stor mængde våben og ammunition. De væbnede grupper blev omringet i landsbyer tæt på den tyrkiske grænse, som de trak sig tilbage til som følge af deres store tab. Herefter forsøgte de at forhandle om en våbenhvile.

YPG erobrede en stor del af de bygninger, som de væbnede grupper havde brugt som baser for angreb. Billederne illustrerede tydeligt hvordan befolkningens huse blev udplyndret og hvordan de væbnede gruppers “levestandard” var. Disse fremmede styrker, der råber “Allahu Akbar” idet de krydser grænsen, når de skyder mod YPG og når de henretter uskyldige, efterlader et langt spor tilbage til Tyrkiet og afslører deres skjulte identitet bag Islam.

Bønnetæpper på den ene side og øl på den anden side.

Det blev bevidnet, at disse grupper udplyndrede befolkningens huse under kampene og tømte maddepoter, hvorefter de fragtede de stjålne effekter til Tyrkiet. Bedesteder og religiøse bygninger, islamiske såvel som kristne blev også ofre for gruppens angreb. Hidtil uset, var der også blevet lagt dødsfælder i en assyrisk kirke, hvilket vidner om de væbnede gruppers  krigsmoral og syn på menneskeliv.

Billederne som Firat News fik d. 4. februar, viste at husene, der blev brugt til ophold og base, indeholdte madvarer, medicin, konserves, drikkevarer og frossen kylling fragtet fra Tyrkiet. I disse meget tilrodede og udplyndrede hjem kunne man ikke undgå at bemærke Koranen, som var smidt på gulvet med bønnetæpper ved siden af i det ene rum og de tomme ølflasker i det andet rum.

Ydermere bemærkede man i et andet hus vandpiberne med teksten “La ilahi illAllah” på et sort bånd og teksten “Fethullah Foreningen” skrevet på arabisk på væggene. Madvarerne, der er fragtet fra Tyrkiet, indeholdte kendte mærker som Eriş og Sütaş.

Gülen-bevægelsen bekriger kurderne

Det er ikke første gang at Gülen-bevægelsen er involveret i anti-kurdiske aktiviteter, og derfor opfordrer vi kurdere såvel som tyrkere, om at holde sig fra Gülen-bevægelsen og dens løgne. Det er velkendt at organisationer kamuflerer deres agenda bag religion, fordi deres rigtige intentioner ikke kan tåle dagslys.

Vi opfordrer folk til ikke at se denne form for organisationer som reelle religiøse organisationer da de egentlig er baseret på magt, grådighed og korruption hvilket intet har med Islam at gøre, tværtimod så besudler organisationer som denne Islam i folks øjne, da mange desværre har svært ved at skelne egentlig islamisk handling fra tom og hadefuld religiøs retorik.

Gülen-bevægelsen er en bevægelse der er direkte imod den kurdiske identitet og man kan se hvordan dens beskidte arme er røget helt ind i Serêkaniyê hvor den har allieret sig med kurdernes fjende nr.1 i Syrien, FSA og de forskellige grupperinger blandt dem. Derfor ser vi det som en pligt for kurderne i  Danmark at bekæmpe denne organisation på alle mulige passende legale måder, da Gülen-bevægelsen bekriger det kurdiske folk både med assimilations-politik og patroner.

Kilde: FB-siden Selahaddîn-î Eyyûbî El Kurdî

Oversat og tekst tilføjet af Kurdisk Solidaritets Initiativ

De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer