Læs uddrag fra bogen “Terrorens Kalifat – et indblik i Islamisk Stat”.

Det er ikke alle de danske muslimer, der er taget til konfliktzonerne i Irak og Syrien, der har meldt sig under IS’ faner. Der er også flere danske statsborgere med muslimsk baggrund – især irakiske shia-muslimer og kurdere fra Irak, Iran, Tyrkiet og Syrien – der er taget derned for at kæmpe imod den islamistiske organisation. Omkring ti danske kurdere kæmper mod IS i KRG, vurderede Politiken.

I oktober 2014 interviewede forfatteren til denne bog flere danske muslimer, som var rejst ud for at kæmpe mos IS, til internetmediet Jiyan.dk. En af dem var 27-årige Azad Mahmood Hamid, der officielt stadig havde bopæl i Danmark, hvor han tidligere har arbejdet som mekaniker og pizzabager, men som reelt befandt sig på frontlinjen mod IS i Irak. ”Mine forfædre har givet deres blod for os, så vi kunne få kurdisk autonomi. Jeg vil ikke bare se på, mens IS kommer og tager det hele,” sagde Hamid i interviewet. Den samme holdning kom til udtryk hos 30-årige Shaho Pirani, kandidat i antropologi og statskundskab, som havde besluttet sig for at forlade Danmark og modtage våbentræning i KRG. ”Hvis IS vinder, så mister vi alt. Så snart kurderne har brug for min støtte, vil jeg være der for mit folk”, udtalte Pirani i interviewet. ”For mig er der ingen forskel på, hvilken del af Kurdistan, jeg kæmper for”, tilføjede han. Også den 60-årige Sofi Cengi havde sluttet sig til KRG for at kæmpe sammen med peshmerga. ”Jeg kunne ikke se stiltiende til, mens IS angriber mit folk og mit land”, sagde Cengi til Jiyan.dk og fortalte, at hans kone og fire børn havde accepteret, at han drog i krig langt fra Danmark. Også Allan Ahmad, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten og med irakisk kurdisk baggrund, havde overvejet at slutte sig til KRG. I interviewet sagde han således: ”Når IS kommer tættere på ens familie, venner, bekendte, så bliver rationaler om at bo i Danmark og passe arbejde i Danmark underordnet” (Jiyan.dk, 15. oktober 2014).

Özlem Cekic, Folketingsmedlem for SF, fortalte i forbindelse med samme interview, at hun havde talt med to danske kurdere, der ønskede at tage til Kobane og kæmpe for KRG. ”De skriver til mig og spørger, hvordan de kan komme til Kobane og KRG og kæmpe mod IS. De føler åbenbart en magtesløshed og ønsker at gøre noget,” sagde Cekic. Hun tilføjede dog, at hun havde frarådet dem at tage derned, da ”risikoen for at blive dræbt som en civil er meget høj” (ibid.). Zana Kurda, rådgiver for KRG i Bruxelles, bekræftede i forbindelse med artiklen på Jiyan.dk, at de europæiske kurdere kæmper som peshmerga i KRG.

Ifølge eksperter blev de danske kurdere draget mod peshmerga via sociale medier, blandt andet Facebook, hvor der i sommeren 2014 kørte en ”Vi er alle peshmerga”-kampagne. Til forskel fra peshmergas oprør i 1970’erne og 1980’erne, hvor der ikke fandtes mobiltelefoner og internet, er de nuværende kampe synlige for alle på Facebook (Rudaw, 27. juli 2014).

Som interviewene og Facebook-kampagnerne demonstrerer, taler de danske statsborgere, der har sluttet sig til peshmerga, åbent om deres beslutning. Omvendt står det til med de danske kurdere, som støtter op om YPG og PKK – hvis der da er nogen. Hvor peshmerga anses for at være Vestens allierede, står PKK som nævnt på både EU’s og NATO’s terrorlister, hvorfor det kan være problematisk for vestlige statsborgere at skilte med en forbindelse til organisationen. I en samtale med forfatteren har Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet, sagt i november 2014, at ”hvis du har kæmpet for PKK/YPG, så risikerer du måske problemer, når du tager tilbage til Tyrkiet”.  

De danske kurderes krigsdeltagelse er da heller ikke faldet i god jord hos alle herhjemme, og de fleste partier i Folketinget har udtrykt modstand mod den. Søren Espersen, retsordfører for Dansk Folkeparti, har sagt: ”PKK står på vores egen terrorliste. Vi må sige det samme til de danske kurdere, som vi siger til potentielle IS-sympatisører: Bliv hjemme” (Jiyan.dk, 15. september 2014). Tom Behnke fra det Konservative Folkeparti udtalte sig enig og henviste til, at mennesker i krig ”ofte får psykiske mén. Hvis man ønsker at kæmpe, så kan man gøre det i den danske hær” (ibid.). Espersen understregede dog, at hans bekymring kun omhandlede PKK og ikke galdt militær hjælp til KRG’s peshmerga.

Pernille Skipper, der er folketingsmedlem for Enhedslisten, var uenig og henviste til, at Espersen selv har stemt for dansk krigsdeltagelse i Irak. ”Det er paradoksalt, at danske kurdere, der vil kæmpe sammen med PKK for at forsvare deres familie mod fundamentalistiske mordere bliver fordømt af Søren Espersen og andre, når han i Folketinget har stemt for at sende våben samme vej”, sagde Skipper Hun henviste til, at PKK og den tyrkiske regering i 2013 startede en fredsproces, og at der siden da har været nogenlunde ro, hvorfor der ikke er megen mening i at fastholde PKK på terrorlisten (ibid.).

Den danske regering arbejdede i december 2014 på et lovforslag med det formål at forhindre danskere og udlændinge i Danmark i at tage til Syrien og Irak for at deltage i en væbnet konflikt. Alene på mistanken om, at man vil rejse ud for at deltage i konflikten, skal politiet kunne fratage en person passet. Forslaget var motiveret af ønsket om at stoppe tilstrømningen af fremmedkrigere til IS, men kan samtidig ramme danskere, der ønsker at kæmpe for YPG/PKK. Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, vurderede i en privat samtale med forfatteren i november 2014, at det er lovligt at rejse ud som kriger i andre lande, så længe man ikke slås mod danske styrker eller danske allierede. Da der ikke er udstedt noget forbud mod at tage til Nordirak eller Syrien for at kæmpe på den ene eller den anden side i konflikterne, er der juridisk ikke noget til hinder for at kæmpe sammen med peshmerga-styrker, så længe man overholder krigens love. Derimod vil det være problematisk at tilslutte sig PKK-enheder, selv om det er for at bidrage til bekæmpelsen af IS, netop fordi PKK betragtes som en terrororganisation. ”For en dansk domstol er det afgørende ganske vist ikke, at PKK stadig står på terrorlisterne, for der skal foretages en konkret bedømmelse af, om organisationen stadig er ansvarlig for terrorisme. Selvom PKK er med til at slås mod IS, kan det godt tænkes, at organisationen af andre grunde stemples som terrorister”, sagde Vestergaard.

Det var ikke udelukkende kurdere, der tog afsted for at kæmpe mod IS. En 41-årig etnisk dansker ved navn Jørgen Nicolai, der er ingeniør med baggrund i det danske militær, tog i efteråret 2014 til Nordirak og hævdede over for bogens forfatter at samarbejde med peshmerga om at træne finskytter. ”Jeg er ydmyg nok til at vide, at mit bidrag kun er lille bitte. Til gengæld ved jeg, at hvis vi er mange nok, der kæmper sammen hen mod en sejr, vil vi også have gode chancer for at besejre IS”, fortalte han forfatteren i efteråret 2014 (Weekendavisen, 28. november 2014). Senere tog Nicolai også til det kurdiske område i Syrien, hvor han hævdede at være i direkte krig mod IS. Til BT sagde han i februar 2015: ”Vi skyder på hinanden hele tiden. Der går et par timer, hvor der er stille, men så bliver der skudt igen. Vi kan høre kuglerne pifte forbi os flere gange om dagen” (BT.dk, 26. februar 2015).

Køb “Terrorens Kalifat” her

Kommentér via Facebook

kommentarer