27-årige Amans Pirmeh afholder møder med danske politikere – røde som borgerlige – for at sætte fokus på Irans henrettelser af kurdere. ”Som kurdere melder vi os altid hos de venstreorienterede partier, men igennem de sidste par år har de svigtet os på en del områder,” mener Amans.

De iranske fængsler og dødsgange ligger langt fra Danmark, men skrigene fra de desperate indsatte når også eksiliranere og –kurdere i herhjemme.

27-årige Mikail Amans Pirmeh er født i byen Piranshar i Iran/Østkurdistan og kom til Danmark som 6-årig i 1994.

Hans familie var særdeles aktive i hjemlandet, især hans far, der i syv år var kurdisk partisan, såkaldt peshmerga i kamp mod det iranske regime. På grund af de farlige forhold måtte de derfor flygte til Irak/Sydkurdistan og derfra til Tyrkiet/Nordkurdistan

”Vi har lidt meget som kurdere i Iran, men vi har ikke formået at sætte vores sag på dagsordenen i Vesten,” lyder det trist fra Amans, der til daglig arbejder som tolk og studerer på Københavns Universitet.

”Jeg er enig med det iranske regime på ét punkt,” fortsætter han.

”De siger, at de ikke har nogen opposition. Det har de ikke, nej. For de sidste 35 år har de tilintetgjort oppositionen,” fastslår Amans.

Han henviser til drabene på højtstående iranske oppositionsledere i udlandet, heriblandt den tidligere premierminister Shahpour Bakhtiar i Paris 1991 og de iransk-kurdiske ledere Abdulrahman Ghassemlou og hans efterfølger Sadiq Sharafkandi. De blev myrdet i henholdsvis 1989 i Wien og 1992 i Berlin. Iran menes at have stået bag.

”Hvis fredsproces kan starte i Oslo – hvorfor så også ikke i København?”

Men for netop at sætte sagen på dagsordenen, vælger den 27-årige dansk-kurder at bruge en masse tid og energi på at mødes med danske folketingspolitikere for at gøre dem opmærksomt på kurdernes forhold under det iranske præstestyre og de aktuelle henrettelser.

Under Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) i Iran har Amans afholdt en række møder med danske toppolitikere. Men hvilken forskel kan et lille land som Danmark gøre for kurderne i Iran?

”Fredsforhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne startede i sin tid i vores naboland Norges hovedstad Oslo. Hvorfor skal det altid være Oslo, der løber af med prestigeprojekter, og ikke København?” spørger han

”En siddende dansk regering kunne reelt hjælpe og være en vigtig aktør, i formningen af en samlet iransk opposition,” tilføjer han.

Amans kritiserer ligeledes kurdiske partier for underminering af de små landes betydning.

”Hvis vi en dag står i FN, og forskellige lande skal stemme på en kurdisk stat, så har hvert land – inklusiv de små – en stemme.”

Blandt politikerne, Amans har mødtes med er tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, som sagde følgende:

”Iran opererer med et toværelses diplomati med Vesten. I det ene rum drøfter de diplomatiske relationer og ”en dialog imellem civilisationerne retorik’’, og  i det andet rum har de et atomprogram kørende. Når atomprogrammet er færdig, vil iranerne åbne den mellemdør der er imellem de to rum og herefter vil de bringe atombomben ind til forhandlingsbordet,  ’Hvad skal vi nu tale om, hvor atombomben er færdig?’

Per Stig Møller gav udtryk for, at hans iagttagelser af iranernes adfærd har efterladt et klart indtryk af, en reel agenda og et dybgående strategisk ønske om besiddelse af et atomvåben arsenal. Kendsgerningen er midlertidigt, at iranerne af resursemæssige årsagere ikke kan fuldføre deres projekt, og derfor holder de de vestlige lande henne. Dette refererer Amans til fra mødet, og deler også dette syn.

Danske politikere lover fokus på Irans kurdere

En anden tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen der fandt Amans besøg ”meget interessant”.

”Mødet gav et godt indtryk af situationen i Iran og ikke mindst kurdernes forhold, som jeg også vil fokusere på efter mødet,” som Nielsen sagde.

Den kurdiske diaspora i Europa har ofte haft en tendens til at alliere sig med de vesteuropæiske røde partier. Men kurderne bør ikke begrænse sig til kun at støtte sig op af de venstreorienterede partier, mener Amans Pirmeh.

”Som kurdere melder vi os altid hos de venstreorienterede partier, men igennem de sidste par år har de svigtet os på en del områder.”

Han mener, at de højreorienterede partier i Europa på visse områder faktuelt deler interesser med kurderne, fx i forhold til tyrkisk EU optagelse. Dette interessesammenfald kan meget vel udnyttes af kurderne, som modsat ønsker flere rettigheder, mener Amans.

Derudover er et andet eksempel er sagen omkring de tre kurdiske aktivisters, Sakine Cansiz, Leyla Soylemez og Fidan Dogan, likvidering i Paris i januar 2013.

”Det socialistiske parti i Frankrig med Francois Holland ved præsidentembedet har reelt mørklagt sagen om disse mord, men det have ikke været tilfældet, hvis det havde været Francios Hollands forgænger Nicolas Sarkozy ved præsidentembedet.”

”Kurderne bør komme af med deres berøringsangst overfor de borgerlige og forholde sig mere realpolitisk til det,” lyder det fra Amans Pirmeh.

Danmark trak støtte til Iran tilbage

Den unge kurder håber, at kunne råbe de danske politikere op, for også Danmark har fejlet, mener han.

Den danske stat støttede indtil 2013 Iran med fem millioner kroner årligt til et narkobekæmpelsesprogram i Iran. I samme periode henrettede iranske myndigheder hundredvis af formodede narkokriminelle. Efter sagen kom i medierne, besluttede udviklingsminister Christian Friis Bach (R) at stoppe støtten til Iran.

”Iran brugte bevidst narko til at gøre oppositionsfolk afhængige og derved ødelægge dem”, siger Amans.

For tiden venter over 20 kurdere i Iran på at blive hængt. Deres videre skæbne er ukendt.

Men modstandere af præstestyret i udlandet vil ”fortsat sætte fokus på menneskerettighedskrænkelser i landet, og herunder også i Danmark,” lyder det fra Amans.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer