Brihan Dawoud fra Skive har svært ved at falde i søvn for tiden. Hendes 23-årige søster Nergiz Dawoud blev for nyligt dræbt i Efrîn.
Hun ligger der, livløs. Iført sin sorte jakke og cowboybukser. Ovenpå på en masse sten på jorden, hvoraf der er blod på nogen af dem. 23-årige Nergiz Mirza Dawouds blod. Hendes mund står vidtåbent, mens resten af ansigtet er svært at se for al det blod. Det er i Efrîn den 17. november.
4000 kilometer nordpå, i Skive, er Nergiz’ storesøster Brihan Dawoud og hendes mand Hassan Alloush i gang med at få deres to børn til at sove i lejligheden.
Pludselig ringer telefonen inde i stuen. Hassan svarer ikke. Telefonen bliver ved. Familiefaren kan ikke længere ignorere opkaldene. Han går ind i stuen, mens Brihan bliver inde på værelset. ”De har dræbt din kones søster!” fortæller Hassans slægtning i røret. Hans sorte hår stritter uregerligt på toppen.
En chokeret Hassan lægger på og med et par hurtige tryk ringer han til Syrien. Han hører i telefonen familiens højlydte gråd og skrig. Følelserne kæmper en hård kamp inde i Hassan. Han presser sig selv til ikke at fortælle Brihan noget.
Sidstnævnte kommer ind i stuen og undrer sig over Hassans chokerede ansigt. Hun kan høre morens gråd i telefonen. Hassan kan ikke længere holde det tilbage.
”Din søster Nergiz er blevet dræbt i Efrîn, Brihan.”
Der bliver helt stille i lejligheden i nogle sekunder. Så bliver stilheden erstattet af skrig, råb og gråd. Først dæmpet, derefter højere. Tiden virker til at være gået i stå.
Skulle hente løn, da hun blev dræbt
Den 23-årige Nergiz stammede fra ezidi-landsbyen Kîmarê i Efrîn. Hun blev født i Aleppo, 60 kilometer syd for Efrîn. Da den syriske borgerkrig startede, gjorde krigen tilværelsen i storbyen ulidelig, hvorfor Nergiz flyttede til Efrîn. Her boede hun sammen med sin far og mor. Resten af familien flygtede ud. Nogle af søstrene endte i Tyskland, Frankrig – og Skive i Danmark. Imens blev Nergiz i hjemlandet og forsøgte at læse økonomi på universitetet. Men drømmen blev ikke til noget, på grund af den brutale krig, der raserede landet.
Derefter startede hun med at arbejde som revisor for Efrîn’s nødhjælpsorganisation Civil Forsvarsorganisation (Dîfa El-Medenî). Så ville organisationen flytte til et sted, der var for langt væk fra den unge kvindes bopæl. Derfor gad hun ikke længere arbejde for dem. Firmaet ringede for at bede hende komme og hente sin sidste løn.
Derudover skulle Nergiz også lige aflevere nogle ting, som hun havde lånt af en veninde til sin brors bryllup, der havde været afholdt kun en uge inden drabet.
”Jeg skal lige aflevere disse ting,” sagde Nergiz til sin mor. ”Jeg skal også hente min løn. Jeg er hjemme om en halv time.”
Der gik flere timer og Nergiz dukkede ikke op. Derhjemme blev den unge kvindes mor bekymret. Hvor er min datter? Familien begyndte at lede efter hende på gaden.
Mørket faldt på. Bekendte ringede til familien.
”Jeres datter er blevet dræbt.”
Nergiz og en anden mand fra organisationen, Ali Shakhur var blevet kidnappet af medlemmer af en tyrkiskstøttet militant gruppe i Efrîn. De blev tvunget ind i en bil og kørt til Gemrûkê-vejen i Mabeta-distriktet i Efrîn, cirka 40 kilometer væk. Her dræbte de militante de to kurdere og stjal deres penge. Hendes lig bar præg af, at hun var blevet slået og skudt flere gange, i benet og baghovedet.
Var sammen med Nergiz i 18 år
I Skive har Brihan svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Den kurdiske kvinde kom hertil med sin mand for fem år siden. Før det boede hun 18 år sammen med sin nu dræbte søster i Syrien. De fastholdt kontakten telefonisk, da Brihan flyttede op nordpå.
I Skive går Brihan normalt i sprogskole og praktik. Men det har hun ikke gjort de sidste to uger.
“Efter drabet kan jeg ikke koncentrere mig. Det var så svært, da jeg så billederne af min søsters blodige lig,” siger hun. ”Jeg kunne mærke, hvordan de har tortureret hende og revet hendes hår af.”
Sorgen og chokket giver også søvnproblemer.
”Nogle gange vågner jeg op midt om natten og forestiller mig hendes tortur og skrig,” fortæller hun.
”Min søster var en engel. Hendes hjerte var uskyldig som en babys. Der var intet ondt i hendes hjerte,” siger Brihan, mens tårerne løber ned ad kinderne. ”Hun var endnu ung. Hun havde endnu en fremtid foran sig. Men de dræbte hende nådesløst.”
Vred på Tyrkiet
Efrîn er kontrolleret af Tyrkiet og tyrkiskstøttede syriske grupper. I august 2018 skrev menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at de tyrkiske styrker giver de syriske væbnede grupper ”frit lejde til at begå alvorlige menneskerettighedsovertrædelser mod civile” i byen. I onsdags anklagede menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) tyrkiskstøttede grupper for “summarisk at henrette” kurdere i det nordlige Syrien.
Det er anklager, Brihan og Hassan kan genkende.
”Tyrkerne lader deres bander dræbe, stjæle og voldtage. Så længe de bare gør det mod kurderne. De dræber mange ezidier, de siger ’I er vantro’. Min søster blev dræbt, fordi hun var ezidi,” mener Brihan.
Hassan tilføjer: ”Tyrkerne betaler jihadister for at angribe os. De dræber kurdere, om du er ezidi, alevi, sunni. De skelner ikke. De siger ”du er kurder, du bør dø.” Ingen støtter os. Vi er 50 millioner mennesker uden en stat. Vi bør have vores egen stat, så vi kan beskytte os.”
Netmediet al-Monitor skriver, at Tyrkiet nu vil ”disciplinere dets stedfortrædere” i Syrien. Tyrkiet har udstedt en adfærdskodeks for de tyrkiskstøttede syriske grupper med titlen ”Kriger, ikke morder”, som nævner internationale konventioner for krigsførelse.
