Voksne underviser frivilligt børn i kurdisk. “Det er vigtigt, at børnene ikke glemmer deres modersmål. Glemmer de det, så mister de også deres kurdiskhed,” siger lærer Şiyar Hisên.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Stationsbyen Græsted i Nordsjælland er næppe en af de mest kendte byer i Danmark. Men den lille by med de cirka 3000 indbyggere er et af de steder, hvor de ankomne syriske kurdere er mest aktive. Der er cirka 55 familier i byen med rødder i Qamişlo og Efrîn i syrisk Kurdistan. Hver lørdag arrangerer foreningen DESTEK kurdisk undervisning på Gribskolen fra klokken 12 til 14. Eleverne er mellem seks og 15 år gamle.

“Det er vigtigt, at børnene ikke glemmer deres modersmål,” siger lærer Şiyar Hisên, der stammer fra Heseke. “Glemmer de det, så mister de også deres kurdiskhed.”

Han bakkes op af den anden lærer, Cîhad Ebas fra Tirbespî. Han underviste også i kurdisk i Syrien, hvor det først blev lovligt i 2011.

“Et sprog er et folks identitet. Når sproget er væk, forsvindet folket også,” mener han.

Eleverne taler ofte allerede kurdisk derhjemme. Men de kan ikke læse og skrive kurdisk. Det lærer de nu.

“At de har lært det latinske alfabet i den danske skole, gør det nemmere for dem at lære at læse og skrive kurdisk her, fordi det også er med latinske bogstaver,” siger Cîhad.

Samî Fendî er den tredje lærer. Han stammer fra Qamişlo og fortæller, at underviserne bruger et rent kurdisk sprog, renset for arabiske låneord. Sprogkundskaber sikrer derudover eleverne en bedre fremtid, mener han.

“De bør kunne mange sprog, fordi det en fordel for deres fremtid. Når børn lærer deres sprog, får de desuden mere selvtillid.”

Foreningen DESTEK står for undervisningen hver lørdag fra 12 til 14 på Gribskolen i Græsted. Derudover ønsker foreningen også at lave andre kulturelle ting i fremtiden, såsom folklore og teater, forklarer underviserne.

Kommentér via Facebook

kommentarer