Engang dræbte israelske vagter tre kurdere, da de angreb Israels konsulat i Berlin. Nu bør kurderne følge flere arabiske landes eksempel og normalisere forholdet til Israel, mener danske jøder. Kurderne er splittede.

Den 18. februar 1999 blev tre kurdere skudt og dræbt af israelske vagter, da de stormede Israels konsulat i Berlin. Kurderne stormede konsulatet i vrede over, at den israelske efterretningstjeneste Mossad skulle have hjulpet tyrkerne med at fange Abdullah Öcalan, leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK). Det er aldrig blevet bevist om Mossad skulle være involveret i tilfangetagelsen af Öcalan.

Max Meyer, formand for Dansk Zionistforbund, mener, at kurderne nu bør følge flere arabiske lande som Bahrain og Forenede Arabiske Emirater og normalisere forholdet til den jødiske stat.

“Det bør de helt klart gøre,” siger han til Jiyan.dk. “Drømmen om et hjemland, som vi jøder havde i 2000 år, har kurderne også. Israel har konstant støttet deres drøm om uafhængighed.”

Han bakkes op af Jonatan Møller Sousa, leder af Forum for dialog om Israel.

“Jeg vil hilse ethvert venskab mellem kurderne og Israel velkommen. Israel har allerede et tæt og godt samarbejde med det kurdiske selvstyre i Irak.”

Han mener dog, at kurderne skal vente med officielt at normalisere forholdet til Israel for ikke at få nabolandene på nakken.

“Kurderne har en nation at kæmpe for. Det skal de først slås for. Så vil Israel være parat til at knytte stærke venskabsbånd bagefter.”

Walid Akreyi: “Hvorfor er det tilladt (halal), når araberne handler med Israel, men forbudt (haram), når vi gør det?”

Walid Akreyi er en irakisk-kurdisk aktivist i København og synes, at de to nationer skal slutte officielt fred.

“Jøderne og kurderne bør arbejde mere sammen. Araberne handler allerede med Israel under bordet. Hvorfor er det tilladt (halal), når de gør det, men forbudt (haram), når vi gør det?”

Men er Israel ikke en ulovlig besættelsesmagt?

“Israel er ikke nogen besættelsesmagt,” siger Walid Akreyi. “Jøderne havde et land, som de blot vendte tilbage til.”

To andre kurdiske aktivister er uenige.

Iransk-kurdiske Dana Eliassi fra Horsens siger således:

“Israel er en besætter. Vi accepterer ikke deres undertrykkelse af palæstinenserne.”

Men alligevel bør kurderne slutte fred med den jødiske stat, mener Dana Eliassi.

“Så kan vi mindske vores afhængighed af de mellemøstlige lande. Det svarer ikke til at acceptere Israels undertrykkelse og besættelse. Men det tjener blot kurderne bedst.”

Dana Eliassi: “Israel er en besætter. Vi accepterer ikke deres undertrykkelse af palæstinenserne.”

Ashti Ali Hassan, en irakisk-kurdisk lærer fra Aarhus, er enig.

“Jeg er imod besættelsen af Palæstina. Men man kan ikke for evigt være uvenner med Israel, så jeg har ikke noget imod at normalisere forholdet til Israel.”

Ashti Ali Hassan: “Man kan ikke for evigt være uvenner med Israel.”

Sardar Sharif er lektor fra Duhok University i irakisk Kurdistan. Han boede i Danmark i 17 år, før han vendte tilbage til hjemlandet. Han er imod en kurdisk anerkendelse af Israel.

“Hvad får kurderne ud af det? Israel har ikke støttet kurderne. De sagde, at de støttede kurdisk selvstændighed i 2017. Men da Hashdi Shaabi indtog Kirkuk, gjorde Israel intet. De har ellers en stærk pro-Israel lobby i USA.”

Derudover er det heller ikke muligt at normalisere forholdet til Israel, understreger han.

“Kurdistans Regionale Regering i Irak kan i princippet ikke gøre det, før Irak gør det. Og Irak har ikke sluttet fred med Israel.”

Sardar Sharif: “Israel sagde, at de støttede kurdisk selvstændighed i 2017. Men da Hashdi Shaabi indtog Kirkuk, gjorde Israel intet.”

Kommentér via Facebook

kommentarer