Roj-TV er blevet tiltalt for terror, men det er helt uretfærdigt og tiltalen sker efter tyrkisk pres, mener Akar Pirmeh.

af Akar Pirmeh

Roj-TV er en vigtig informationskilde for det kurdiske folk. Kanalen har millioner af seere verden over og en lukning ville være et stort slag mod ytringsfriheden og den frie presse, som vi i Danmark og resten af Vesten værner så meget om.

Roj TV giver pålidelige nyheder og oplysninger om undertrykkelsen af det kurdiske folk i Tyrkiet, Iran og Syrien og om konflikten mellem PKK og Tyrkiet.

For millioner af kurdere, især i Tyrkiet, er Roj TV kanalen, som har været med til at gøre kurderne opmærksomme på deres identitet – en identitet, som den tyrkiske stat i 70 år har undertrykt. Den tyrkiske stat, som ønsker Roj TV lukket, har ikke selv nogen fri presse eller reel ytringsfrihed og det piner dem at der findes en stærk og uafhængig kanal med dygtige og professionelle journalister, som de ikke har kontrol over eller som de ikke kan censure.

Roj TV er efter min overbevisning også meget vigtig, da det er et positivt alternativ til de statslige og ofte stærkt kontrollerede tyrkiske stationer. De statskontrollerede tyrkiske kanaler ser igennem fingre med de cirka 2500 mindreårige kurdiske børn i Tyrkiet, der sidder i voksenfængsler uden retfærdig rettergang og som samtidig bliver tortureret.

Tiltalen mod Roj TV må ses som et resultat af en åbenlyst pres fra Tyrkiet og USA. Den tyrkiske regering var stærk imod udnævnelsen af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen som NATO-chef og pressede på for at få de danske  myndigheder til at lukke tv-stationen, som Radio- og Tv-nævnet tre gange tidligere har frikendt.

Roj TV er ulovlig i Tyskland og England, men beslutningen i de lande var administrativ og der fandtes ingen reelle beviser mod tv-stationen. Der foregik ingen retssag, som vi kender det i Danmark.

Det faktum, at Roj-TV interviewer medlemme af PKK bliver pludseligt fremstillet som noget kriminelt.

BBC har også interviewet Osama bin Laden, men det har aldrig været et problem! Dog skal det også siges at Al Qaeda og PKK på ingen måder kan eller bør sammenlignes! PKK er på USA, EU og Tyrkiets terrorliste, men selve EU-domstolen har aldrig kunnet dømme PKK for at være en terrorgruppe, fordi der simpelthen ikke er beviser for det. EU har efter min mening sat PKK på terrorlisten på grund af pres fra Tyrkiet og USA.

Heldigvis lever vi i Danmark, hvor der i modsætning til Tyrkiet hersker ytringsfrihed og en fri presse. Hvis det danske retssystem fungerer optimalt, så jeg er sikker på, at Roj TV vil blive frikendt.

De opfattelser, der kommer til udtryk i indlægget afspejler afsenderens egne holdninger og er ikke nødvendigvis   udtryk for www.jiyan.dk’s synspunkter.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer