Hvilken rolle spillede kurderne under folkemordet på armenierne i 1915? Jiyan.dk har talt med fire af de største eksperter indenfor feltet. Læs en kontroversiel, men interessant artikel.

af Deniz Berxwedan Serinci

Jiyan.dk var med, da København dannede rammerne om den Internationale Konference om det Armenske Folkemord 26-27. september, blandt andet med deltagelse af de to store navne indenfor forskningen på dette felt, nemlig Taner Akçam, Professor, Clark University & Ugur Ümit Üngör, Professor, Utrecht University.

Ifølge Taner Akçam, en af de første tyrkere, der offentligt kaldte begivenhederne i 1915 for folkemord, er kurdernes rolle under de blodige begivenheder forskelligt fra region til region.

– Nogle kurdiske stammer deltog i folkemordet, mens andre stammer beskyttede armenierne. Nogle specielle enheder blandt kurdere, oprettet af den osmanniske stat, forfulgte og dræbte armenierne, siger han.

Den Osmanniske Stat og de tre Pasha’er, Enver, Talat og Cemal Pasa stod bag folkemordet på armenierne. Men Osmannerriget havde helt fra Abdulhamid’s tid organiseret kurderne mod armenierne under det såkaldte Hamidiye-Regiment, som plyndrede og massakrerede armeniere.

Kurdere deltog i folkemord af geopolitiske og økonomiske grunde

Ifølge den danske historiker Matthias Bjørnlund er svaret heller ikke entydigt.

– Kurdere spillede en vigtig rolle i det armenske folkedrab, både som gerningsmænd og redningsmænd. Nogle kurdere valgte eller følte sig tvungne til at deltage, andre strittede af forskellige årsager imod.

Matthias Bjørnlund fortæller, at mange kurdere reddede armeniere og optog dem i familien, hvorfor ret mange kurdere fra Anatolien er af delvis armensk herkomst.

– og der findes stort set ikke en beretning af en armensk overlevende der ikke nævner en eller flere kurdere, tyrkere eller arabere positivt.

Seniorforsker Anton Weiss-Wendt fra Center for Holocauststudier i Oslo, fortæller, at de kurdere, som medvirkede i folkemordet, gjorde det af økonomiske og geopolitiske grunde.

– De kurdiske stammer blev brugt af den tyrkiske regering mod armenierne, fordi kurderne gjorde krav på samme territoriale område, som armenierne i Østanatolien. Samtidig ønskede stammerne at få økonomiske fordele ved at slå armenierne ihjel, fortæller Anton Weiss-Wendt.

”Alevierne var tættere på armenierne”

Både Matthias Bjørnlund og Ugur Ümit Üngör er enige om, at især alevi-kurderne i Dêrsim indtager en speciel plads, når det handler om de kurdere, der beskyttede armenierne.

– Især i Dêrsim er der en helt klar overrepræsentation af kurdiske redningsmænd; Mange Dersim-kurdere var imod folkemordet, mange af dem aktivt. Det er der mange grunde til, bl. a. fælles fjende, historiske bånd m.m. Der var en organiseret udsmugling af armeniere fra f. eks. Harput (Kharpert) og Mezreh (Elazig) til Dersim 1915-16, siger Matthias Bjørnlund.

Ifølge Ugur Ümit Üngör giver det ikke mening at generalisere angående alevier og sunni-kurdere, for blandt sidste gruppe var der også både redningsmænd og gerningsmænd. Ligesom visse alevi-Dêrsim-kurdere, fx Balaban-stammen, myrdede armeniere, mens Haydaran-stammen beskyttede dem. Men der var alligevel en tendens blandt alevierne.

– Alevierne var mere sympatiske overfor de kristne armeniere, fordi de kristne – modsat det sunnimuslimske Osmannerriget – ikke benægtede og ringeagtede aleviernes tro.

[poll id=”15″]

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer