AySay udgiver en kurdisk sang

“Jeg synes, at det er vigtigt, at den kurdiske stemme ikke går tabt,” siger AySays solist Luna Erşahin, der ikke kan kurdisk.

Bandet AySay udgiver en kurdisk sang den 14.august. Bandets solist er 24-årige Luna Erşahin. Hun kan ikke selv kurdisk, men vakte opsigt sidste år, da hun lærte en flok unge i byen Cahuil i det vestlige Chile at synge den kurdiske klassiker “Ez kevok im” (Jeg er en due).

Luna er født i Viborg, men flyttede til Samsø med sin familie som 10-årig. Her er hendes far kørelærer med rødder i en kurdisk landsby i Çorum i det centrale Tyrkiet, mens moren er dansker og en af Samsøs to jordemødre.

Hvordan fik I ideen til at danne AySay?

AySay startede på MGK i Østjylland i 2015 som en del af kreativt projekt, hvor jeg kunne skrive melodier og tekster på dansk og tyrkisk, som jeg er vokset op. Men så spillede jeg med musikere fra Danmark, og så kom den blanding ret hurtigt. Det udviklede sig til en trio, hvor jeg spiller, skriver sange og melodier, som vi i fællesskab arrangerer sammen med Aske Døssing Bendixen, hvis forældre er fra bandet Sorten Muld. Han er på analog og digital percussion, og så Carl West Hosbond, som spiller elektrisk guitar. Også inviterer vi sommetider også gæster ind til at komme og spille med os. Vi har haft Orhan Özgür Turan med, hvor han spillede baglama (saz).

Hvorfor er det vigtigt for dig at spille på kurdisk?

Da jeg voksede op i Danmark, har min familie aldrig gjort mig særlig opmærksomt på, at vi var kurdere. Jeg tænkte ikke over, om jeg lyttede til tyrkisk eller kurdisk musik. Jeg tænkte ikke over, at min far og farmor talte kurdisk. Men da jeg begyndte i AySay, måtte jeg forholde mig til, at jeg havde stiftet bekendtskab med tyrkisk og havde boet i Tyrkiet. I kraft af, at jeg fået et større indblik i mine egne rødder, så har fundet ud af at det er enormt vigtigt for mig at tilgodese begge sider i den ene side; den danske og kurdiske kontra den tyrkiske. Fordi jeg har lyttet så meget til kurdisk musik, eksempelvis Aynur Dogan, så er jeg blevet inspireret og sunget det meget. Det føles naturligt for mig, selvom jeg ikke snakker kurdisk. Så besluttede jeg for mig, at der skal være plads til en kurdisk sang på vores plade, som vi udgiver den 18. september. Jeg synes, at det er vigtigt, at den kurdiske stemme ikke går tabt. Jeg føler et ansvar for, at jeg videregiver det til de mennesker, der har lyst til at lytte til det. Jeg prøver at omfavne alle sprog. På et tidspunkt skriver jeg sikkert også en sang på spansk.

Sangen “Rojeke”