Af Medhat Khattab

Så længe nogen ikke har en retfærdig bedømmelse og nuancering overfor islam og muslimer, og andre er fuld af islamofobi og islamhad. Tilmed bliver det tilladt at sige, at muslimer voldtager deres døtre og misrøgter samt omsorgsvigter deres børn.

Det er sørgeligt, at nogle generaliserer så groft. Det hersker total uvidenhed og latterliggørelse med hensyn til børn og Ramadan. Sagens kerne er, at mange tror, at de muslimske børn bliver tvunget til at faste. Det er så langt fra virkeligheden.

Som barn var jeg utrolig stolt af at få lov at faste nogle timer i Ramadan. Jeg husker tydeligt, at min far ikke ville give mig lov til at faste, især om sommeren, hvor det kan være hårdt. Så han sagde til mig, at jeg kunne jo faste et par timer, hvis jeg havde lyst. Jeg er meget enig i, at børn ikke skal tvinges til at faste. Og de må heller ikke gøre det, hvis det viser sig, at de bliver påvirket af det i skolen. Men børn må godt f. eks faste et par timer efter skolen og hvis de har lyst til det, synes jeg ikke politikere skal blande sig i det. Det er en sag mellem skolen og familien.

Fra den lægelige side og som speciallæge er der intet videnskabeligt bevis på, at mangel på indtagelse af mad og væske i nogle timer er farligt. Patienter skal jo faste i hvert fald 6 timer før operation og i den islamiske verden (1,7 milliard mennesker) har man ikke taget skade af at faste i Ramadanen gennem de sidste tusind år. Man spiser jo på andre tidspunkter af dagen.

Jeg synes ikke, at vi behøver at gøre alting med muslimer til et problem, når der i virkeligheden findes folk, der både er normale og fungerer fint, uden de store konflikter.

De opfattelser, der kommer til udtryk i indlægget afspejler afsenderens egne holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for www.jiyan.dk’s synspunkter.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer