Tyrkisk forfatter Asli Erdogan: “Når præsident Erdogan siger ’Kurdistan’ er det lovligt. Hvis jeg siger det, får jeg sikkert 10 års fængsel! Er kurdisk lovligt eller ej? Det er vist afhængigt, af hvem der gør det!”
Af Deniz B. Serinci
Den tynde kvinde med det hennafarvede hår tænder en cigaret, netop som vi skal starte på interviewet i Frankfurt. Asli Erdogan flyttede – eller flygtede? – til den tyske by, efter at have afsonet sin fængselsstraf i Tyrkiet.
Den 52-årige internationalt anerkendte forfatter blev født i Istanbul af en far med rødder i det kaukasiske folkeslag tjerkesserne, mens hendes mor havde jødiske aner fra landsfaderen Atatürks fødeby Thessaloniki i Grækenland. Asli blev som eneste barn født ind i en familie, hvor moren var erklæret ateist og faren som kommunistisk aktivist heller ikke havde det store forhold til religion. Men hun forblev ateist. Altså langt fra kernevælgerne i præsident Recep Tayyip Erdogans regerende AKP-parti.
”Alligevel støttede jeg Erdogans reformer,” husker hun. ”For det var mit livs mest liberale periode.”
Flere ikke-religiøse intellektuelle støttede AKP i start-nullerne, fordi partiet talte om reformer og indrømmelser til religiøse og etniske minoriteter.
”Erdogan gjorde op med tortur. I 2009 var der Den Kurdiske Reformproces. Det må vi give AKP.”
Asli Erdogan havde en mastergrad i atomfysik fra Bosporus Universitetet, havde arbejdet i Schweiz på CERN, Europas førende forskningscenter i atomfysik og senere Brasilien for at færdiggøre en ph.d. i samme fag. Hun havde været balletdanser, koreograf for gadeteater, radioprogrammedarbejder af klassisk musik, arbejdet med gadebørn på græsrodsniveau. Senere afbrød hun en karriere som atomfysiker for at blive forfatter. Det blev til både romaner, kortprosa og essaysamlinger, som blev oversat til 14 forskellige sprog, heriblandt engelsk, fransk, tysk, dansk. Hun modtog et væld af internationale litterære priser.
Hvor fik du interessen for kurderne fra?
”Jeg interesserer mig ikke kun for kurderne. Jeg skriver generelt om tortur i fængslerne, alevierne, homoseksuelle, sigøjnere. Det løber parallelt med min litteratur, hvor jeg fortæller ofrenes problemer. Jeg vil give dem en stemme.”
Den 16. august 2016 blev Asli Erdogan så anholdt af tyrkisk politi i Istanbul, for støtte til Kurdistans Arbejderparti (PKK). PKK har været i krig med Tyrkiet siden 1984 og figurerer på både Tyrkiets og EU’s terrorlister. Asli Erdogan var dengang rådgiver for den PKK-venlige avis Özgür Gündem.
Hvordan var fængslet?
”Det var meget beskidt. Min celle var ikke blevet renset i mindst fire måneder, tror jeg. De første dage i Bakirköy-fængslet tilbragte jeg i isolation i en snavset celle, der stank af urin og afføring. Der var intet tv, kun en køje og et toilet. I flere dage fik jeg intet at drikke.”
Senere blev du anbragt i en større celle med andre mennesker?
”Ja, jeg kom i en stor sovesal. Der var en lille radiator, og det var ikke nok. Jeg havde svært ved at sove om natten. Sommetider varmede jeg vand på en elkedel, der stod på et bord forenden af salen. Så hældte jeg vandet på en stor, tom coca cola-flaske og lagde mig i sengen og holdt flasken som en bamse. Det hjalp.”
Du var i forvejen syg?
”Jeg, jeg led i forvejen af astma, sukkersyge og en kronisk tarmlidelse. De gav mig ikke lov at få min medicin. Jeg tænkte, at deres formål var at ødelægge mig psykisk.”
Den 26. august 2016 skrev den regeringsvenlige avis Sabah om Asli Erdogans beskyldninger, at forfatteren fik udleveret medicin.
”Den medicin, der blev ordineret til hende, er blevet afleveret til hende. Derudover har den indsatte den 19. august 2016 fået seng, rent tæppe, sengetøj og pude,” skrev Sabah.
Stadig berørt af fængsling
Efter 136 dage i fængsel, blev Asli Erdogan så løsladt den 29. december 2016. Hun græd, da hun kom ud.
”Jeg var blevet adskilt fra mine venner i cellen. De var mit kød og blod i fire måneder. Jeg var heldig at komme ud, men hvad ville der ske med dem? Jeg kom ud, men åndeligt var jeg stadig derinde.”
Hvilke konsekvenser mærkede du efter løsladelsen?
”Jeg har svært ved at sove. Jeg har mareridt. Jeg glemmer hurtigt. Når jeg skal aftale med folk, glemmer jeg det. Sådan var jeg ikke før.”
Du bliver fængslet efter det fejlslagne kupforsøg mod Erdogan i sommer 2016. Nogen konspirationsteoretikere mener, at der slet ikke var noget kup. Hvad tænker du?
”Jeg tror på, at der var et kupforsøg. Ingen har bevis på, at der skulle have været et iscenesat kupforsøg. Jeg er fysiker og vil ikke sige noget uden bevis. Men kupforsøget gav uden tvivl Erdogan en undskyldning for at rense ud. Uden kupforsøget var det her nok ikke sket imod mig.”
Efter løsladelsen fik forfatteren forbud mod at rejse udenlands. Så snart forbuddet blev ophævet, tog hun til Tyskland for at modtage en litterær pris. Hun fik et legat og lever med den i Tyskland.
”Jeg kom for at blive her i tre dage, men er her endnu. Jeg havde egentlig ingen hensigt om at om bo her permanent. Men jeg har ingen fremtid tilbage i Tyrkiet. Jeg tør ikke rejse tilbage. Sålænge Erdogan er ved magten, tror jeg ikke, at jeg kommer tilbage.”
Hvordan er det at bo alene?
”Jeg er jo enebarn. Da jeg var 18 år, blev mine forældre skilt. Dengang jeg boede i Tyrkiet, savnede jeg ikke at have en familie. Men nu tænker jeg ’bare jeg havde fået et barn, der kunne passe mig, nu hvor jeg er syg’.”
Var tilknyttet PKK-avis
Hvad siger du til anklagerne mod dig i Tyrkiet. Du beskyldes for at støtte PKK.
”Jeg var blot rådgiver for Özgür Gündem-avisen. Jeg havde intet ansvar for avisen. Jeg er ikke kurder og kan ikke et ord kurdisk. Jeg har aldrig haft noget med nogen politiske grupper at gøre, end ikke de legale. Og Özgür Gündem er jo en legal avis.”
Det er en sandhed med modifikation at sige, at Özgür Gündem var en lovlig avis. Det var en avis, der på grund af dens glorificerende omtale af PKK og ofte ubegrænsede taletid til PKKs leder Abdullah Öcalan blev lukket og så genåbnet gang på gang. Således blev avisen lukket den 14. april 1994 og først genåbnet igen den 4. april 2011. I mellemtiden udkom avisen under andre navne. PKK står på EUs terrorliste og bliver ifølge det europæiske politisamarbejde Europol finansieret gennem både frivillige donationer, afpresning og narkohandel.
Kurdiske medier med en linje, der mindede meget om eller var nærmest identisk med Özgür Gündems linje, blev lukket på stribe i Vesteuropa. TV-stationen Med-TV, dens efterfølger MedyaTV og derefter Roj-TV blev alle lukkede af henholdsvis Storbritannien, Frankrig og Danmark for at støtte PKK.
Du blev tilknyttet Özgür Gündem, som anses for at være PKKs avis. Havde du ikke forudset, at du en dag vil blive stemplet som PKK’er?
”Det tænkte jeg ikke. Jeg har skrevet for ni forskellige aviser med forskellige ståsteder, såsom venstreorienterede aviser, konservative aviser. En forfatter skal kunne forsvare sine synspunkter alle steder. Hvis jeg kun skulle snakke med dem, der tænkte som mig, ville livet blive kedeligt. Desuden kan man ikke kalde avisen for PKKs avis.
Har du nogensinde set avisen forholde sig kritisk til PKK? Det sker jo ikke.
”Jamen, jeg har kritiseret PKK som klummeskribent. Jeg har altid kritiseret politisk vold. Avisen har ikke fyret mig af den grund. Der har ikke været censur mod mig. En kvinde [Ayşe Çelik] kom i fængsel, bare fordi hun har sagt ’Lad ikke børnene dø’. Hvilke andre aviser ville trykke det? Alle medierne er snart ejet af Erdogan. Jeg sendte disse artikler til Özgür Gündem, og de ville gerne trykke dem. Statsmedier vil ikke trykke dem. Det er da ikke min skyld.”
Erdogan må godt sige Kurdistan, andre må ikke
Asli Erdogan pointerer med løftet pegefinger, at selvom hun havde været tilknyttet Özgür Gündem, og selvom avisen havde med PKK at gøre, så var hun kun med som rådgivende medlem og ”ifølge den tyrkiske presselovs paragraf §11 har netop rådgivere ikke noget juridisk ansvar.”
Samtidig mener den tyrkiske forfatter, at ting forbydes og tillades i Tyrkiet, afhængigt af hvem, der siger hvad.
”Jeg var i rådgiver for Özgür Gündem i fem år. I fem år! Uden at var ulovligt. Pludselig, efter kupforsøget, blev det forbudt! Når Erdogan siger ’Kurdistan’ er det lovligt. Hvis jeg siger det, får jeg sikkert 10 års fængsel! Folk bliver anholdt for at tale kurdisk, men staten udkommer med tv-kanalen TRT Kurdî på kurdisk. Er kurdisk lovligt eller ej? Det er vist afhængigt, af hvem der gør det!”
Den 16. november 2013, sagde Erdogan ”Kurdistans præsident” om lederen af det kurdiske selvstyre i Irak, Massoud Barzani. Men den 11. juli 2017 vedtog det tyrkiske parlament nye retningslinjer, der forbød brug af udtrykkene “Kurdistan”, “kurdiske regioner” og “armensk folkedrab”.
Hun fastslår samtidig, at hun vil forfølge sagen.
”Så snart min sag er afsluttet, så vil jeg lægge sag an mod den tyrkiske regering ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol! De skal give mig en erstatning!”
Om den tynde kvinde med det hennafarvede hår vinder sagen og en dag vender hjem til fædrelandet, vil fremtiden vise.