Ali Qazi er død. Han var søn af Qazi Muhammed, præsidenten for den første kurdiske republik, der blev udråbt i Mehabad i iransk Kurdistan 22. januar 1946.
Ali Qazi døde i den tyske by Bonn, 89 år gammel. Han har slægtninge i Danmark, i Greve.
En af dem er Rashid Ghazi.
”Jeg blev virkelig ked af det, da jeg fik nyheden om, at han er gået bort,” siger Rashid Ghazi.
”Hans død er et stort tab for den kurdiske nation. Han repræsenterede en familie, som skabte den første kurdiske republik.”
Ali Qazi blev født i Mahabad i 1933 og var 13 år gammel, da Kurdistans Republik blev udråbt på Charchira-pladsen. Han var formand for Kurdistans Frihedsparti (PAK) i en periode, men forlod partiet på grund af sygdom.
Ali Qazi var den eneste søn af Qazi Muhammad, som blev præsident for republikken. 333 dage senere indtog iranske tropper igen republikken og den 31. marts 1947 henrettede iranerne Qazi Muhammad på Charchira-pladsen.
”Derfor kaldte vi Ali Qazi for ”den sorte søn” (کوڕی رەش), på grund af den triste historie.”
Ali Qazi flygtede i eksil i Europa. Her frygtede han dog at blive dræbt af iranske agenter. I 1989 dræbte det iranske præstestyres håndlangere lederen af Kurdistans Demokratiske Parti-Iran, Abdulrahman Qasimlo i Wien. Tre år efter dræbte iranske agenter hans efterfølger Sadeqh Sharafkandi i Berlin.
For otte måneder siden, faldt Ali Qazi i sit hjem i Bonn, fortæller Rashid Ghazi. ”Han fik en hjerneblødning, kom sig ikke rigtigt og trak vejret igennem en respirator.”
For 15 dage siden besøgte Rashid Ghazi den nu afdøde mand i hans hjem i Bonn.
Du har mødt ham mange gange, både i Kurdistan og i Europa. Hvordan husker du ham?
”Han var en meget sjov og venlig person, der altid tænkte på, at kurderne skulle have deres egen stat. Derudover var han en ivrig sportsudøver. Han løb cirka 20 kilometer flere gange ugentligt og spiste meget sund.”
Rashid Ghazi ærgrer sig over, at den afdøde mand ikke nåede at se et frit Kurdistan i den iranske del.
”Han drog i eksil og døde i eksil. Det er kurdernes skæbne.”
Nu håber han, at Ali Qazi for det mindste kan begraves i hjembyen Mahabad.
”Hvis vi får lov at, vil vi sende ham til Mahabad, så han kan ligge ved siden af faren.”
Om de iranske myndigheder giver tilladelse til det, vil den kommende tid vise.
