Hvad er den rigtige form for religion og islam? Tilhængere af trosretningen Alevi mener, at de har fat i den rigtige fortolkning. Men det er visse muslimer uenige i.

Omkring 5.000 borgere i Danmark er alevier. De er blandede tyrkere og kurdere og bor især i Århus, Ringsted, Hedensted, Odense og København.

Alevisme er en uortodoks blandingsreligion med elementer fra islam og de østlige religioner shamanisme og zarathustrisme. Alevisme er grundlagt af guruen Hadj Bektash i det 12. århundrede. De dyrker imam Ali, som var fætter til den islamiske profet Muhammed.

Alevierne er internt splittet i spørgsmålet om hvorvidt de er en del af islam og dermed muslimer eller ej. Nogle alevier anser alevisme som en uafhængig religion uden for islam, mens andre betragter sig selv som en sekt indenfor islam.

Men én ting er alevierne enige om og det er, at de teologisk adskiller sig væsentligt fra hovedretningen indenfor islam, som er sunni og som ni ud af de ti muslimer tilhører. Sunni-islam bygger på den hellige tekst Koranen og profetens Muhammeds sædvane, sunnah. Ifølge den sunnimuslimske imam Abdul Wahid Petersen består islam grundlæggende af de fem søjler, som kræves overholdt. Der er blandt andet tale om fem daglige bønner, faste under måneden Ramadan og pilgrimsfærd til den hellige by Mekka. Alevierne lægger mindre vægt på Koranen og overholder ikke nogle af islams fem søjler. De tager ikke i moské, de tager ikke til Mekka og de beder ikke på den muslimske måde. Forholdet mellem alevier og sunnier har derfor til tider været omstridt.

Faster ikke i ramadanen
Et af stridspunkterne mellem alevier og sunnier er faste. Alevierne faster ikke under Ramadanen. I stedet faster de senere, i måneden Muharrem.

”Jeg står ude i skolegården og har tyggegummi i munden. Så kommer der nogle muslimer og spørger undrende: ’Hvorfor tygger du, det er jo ramadan!?’” udtaler den 16-årige alevi pige Sevda Turan, der til daglig arbejder i en kiosk.

Hasan Mehmet er 30 år og uddannet smed. Han fortæller at han bliver mødt med rygter om, at alevierne er umoralske og dyrker incest. Alevier går ikke i moské som sunni- og shiamuslimer, men holder en gudstjeneste i en forsamling ved navn ”Cem”. Her prædikerer en alevi præst ”Dede”, og ikke en imam, for mænd og kvinder i fællesskab.

Dermed adskiller alevier sig fra moskéer, hvor mænd og kvinder beder hvert for sig. Alevi kvinder går heller ikke med tørklæde, som mange muslimske kvinder gør. I århundreder har det udløst muslimsk kritik af alevier. Samtidig har der verseret rygter om, at alevier i Cem har umoralsk omgang med hinanden uanset alder og slægtsbånd.

Alevier i politiske kampe i Tyrkiet
I flere årtier har alevier været indblandet i voldsomme kampe med sunnier i Tyrkiet. I 1993 satte nogle islamister ild til et hotel i byen Sivas. Her havde over 30 alevi intellektuelle samlet i på et hotel og inviteret den ateistiske forfatter Aziz Nesin. Byens islamister anså det for en stor provokation, da Nesin havde oversat Salman Rushdie’s bog ”De sataniske vers” til tyrkisk. En bog der bragte Rushdie en dødsdom på grund dens islamkritiske indhold. 33 alevier omkom i flammerne.

Abdul Wahid Petersen, imam og repræsentant for Muslimernes Fællesråd, en paraplyorganisation for muslimske foreninger og organisationer i Danmark, tager dog afstand fra forfølgelse eller drab på alevierne på grund af deres tro.

”Intet kan legitimere den slags, det er forfærdeligt. De skal have lov at være i fred,” udtaler han.

Danske alevier lavede en mindeaften for ofrene fra Sivas i 2005, hvilket udmøntede i trusler.

”Vi fik truende e-mails som ’vi skal dræbe jer alle’ og ’godt i blev brændt’, osv.”, fortæller Feramuz Acar, formanden for Alevi forbundet i Danmark, DABF.

Øvrige artikler i Jiyan.dk’s alevi-serie Alevi strid i Danmark Alevi-formand: Mennesket er Guddommeligt Eksperter: Alevi-Sunni strid skyldes modsætninger

Venstreorienterede sekularister
Sadi Tekelioğlu, administrerende direktør på den dansk-tyrkiske avis Haber, fortæller, at alevier traditionelt har tilhørt den sekulære venstrefløj i partiet CHP. Alevier har været i opposition til det højreorienterede MHP, Det Nationalistiske Aktionsparti og det nuværende regeringsparti AKP, Retfærdig- og Fremskridtspartiet, der har islamiske rødder. De sidste to får til gengæld mange stemmer fra konservative muslimer.

I 1970 og 80’erne frygtede mange ortodokse muslimer, at de venstreorienterede alevier havde en kommunistisk dagsorden og tilstræbte et sekulært Tyrkiet, mens islamister helst så muslimske værdier spille en større rolle. Det kom til kampe i blandt andet byen Çorum, tæt på Sortehavet. 50 mennesker døde her, de fleste alevier.

47-årige Hasan Semiz boede i Randers som førtidspensioneret. I sommeren 1980 befandt han sig i Çorum.

Han fortalte, at han så alevi butikker blive ødelagt og nedbrændt af militante muslimer. Alevi-bydele var tomme, fordi folk var flygtet.

”De nedbrændte aleviernes ejendomme, heriblandt min fasters hus. De dræbte mænd og kvinder.”

Semiz husker tydeligt, hvordan tre af hans alevi bekendte blev dræbt af deres muslimske kollegaer. De var taget på deres rengøringsarbejde og rygtet om, at de var alevier, havde hurtigt spredtes. Den samme dag skulle Semiz’s egen far også tage på arbejde samme sted, men blev alligevel hjemme på grund af den usikre situation.

Alevierne har traditionelt støttet CHP, som er arvtager til Tyrkiets stifter Atatürks principper, der bl.a. gik ud på en streng sekularisme, der håndhævede en stærk kontrol med religionsudøvelsen i Tyrkiet.

Flere af de sunnimuslimer, vi har talt med, ser Atatürks sekularisme som en krænkelse og undertrykkelse af deres religionsfrihed, fordi han forbød slør på offentlige steder. Den islamiske bøn måtte oprindeligt kun læses på tyrkisk fra moskéerne og valfarten til muslimernes hellige by, Mekka var en overgang forbudt.

Samtidig betragter mange troende muslimer derfor alevierne som en del af den undertrykkelse, de føler sig udsat for, fordi alevierne traditionelt har støttet og stadig støtter Atatürks principper om streng sekularisme.

Alkohol til gudstjeneste
Hjemme i Danmark holder alevierne et foredrag om sundhed i deres Kulturcenter i Århus.

”Sker der noget, hvis jeg drikker en flaske brændevin om dagen?” Sådan spørger den 83-årige, stærk troende alevi Satılmış Bal foredragsholderen. Alkohol er ellers forbudt i Koranen. Men alevierne overholder ikke dette forbud, hvilket også ses til deres gudstjeneste Cem. Her udskænker arrangørerne vin til de troende.

Ifølge alevierne stammer Cem fra en begivenhed, hvor profeten Muhammed og hans fætter Ali selv deltog heri og drak vin.

Men det afvises blankt af imam Abdul Wahid Petersen. Han påpeger, at man ifølge islam skal overholde de fem søjler og afstå fra at drikke.

”Hvis man ikke følger de fem søjler, faster, beder osv., så har man forladt islam,” siger han og fortsætter, ”ifølge islam er det forbudt at drikke. Det står utvetydig klart i Koranen,” udtaler imamen.

Muslimsk imam: Aleviernes islam er forkert
Alevi formand Feramuz Acar udtaler, at Koranen og hellige dogmer skal kunne moderniseres.

”Ved Cem danser mænd og kvinder Semah, som er en rituel dans, hvor man hvirvler rundt i cirkler. Den symboliserer evig forandring. Det er vigtig at forandre og reformere religion i takt med tiden”, siger han.

Imam Abdul Wahid Petersen afviser, at islam og Koranen kan eller skal reformeres. ”Den hellige bog er Guds ord og man kan ikke ændre noget, der er givet. Der er kun én forståelse af islam, og det er at man skal overholde de fem søjler. Det kan der ikke herske nogen diskussion om.”

I 1400 år har alevier og sunnimuslimer diskuteret, hvad der er sand religionsdyrkelse og sand islam. En diskussion, der tilsyneladende ikke slutter forløbigt.

Sevda Turan og Hasan Mehmet er opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.
kommentarer kan sendes til redaktion@jiyan.dk

Kommentér via Facebook

kommentarer