Ahîn har på tre år lært flydende dansk og bestod gymnasiet med 10,6 i snit. Men fordi hun er “midlertidig flygtning”, skal hun selv betale for en videregående uddannelse. Det har hun ikke råd til.
Af Deniz Serinci
Sommeren 2018 var en glædens tid for Ahîn Muhamad Ali. Hun fik sin studenterhue efter at have færdiggjort det Gymnasiale Indslusningsforløb for Flygtninge (GIF) med et snit på 10,6.
Den 26-årige flygtning fra Efrîn i syrisk Kurdistan havde lært dansk nok til at tolke for andre flygtninge og havde store planer for fremtiden. Hun ville læse medicin på universitetet og blive læge. Læger har både Danmark og hjemlandet brug for. Men glæden varede kort.
For Ahîn har i Danmark status som en ”midlertidig flygtning” efter udlændingelovens paragraf 7 stk. 3, som SR-regeringen vedtog i februar 2015. Det betyder blandt andet, at hun ikke kan studere videre. Eller mere præcist: De midlertidige flygtninge skal selv punge ud for en videregående uddannelse.
Et medicinstudie vil ifølge avisen Jyllands-Posten koste over 100.000 kr. om året. Seks års medicinuddannelse bliver dermed til over en halv million kroner. Det er penge, som Ahîn ikke har råd til.
”Jeg bør have ret til en uddannelse ligesom alle andre,” siger Ahîn til Jiyan.dk. ”Jeg har knoklet meget, jeg har integreret mig og lært dansk, så jeg bør have mulighed for at studere videre.”
Ahîn måtte afbryde engelskstudiet på universitetet i den syriske storby Aleppo, da hun flygtede ud af landet. I oktober 2015 kom hun så til Danmark. Under opholdet på asylcentret i Bolderslev begyndte hun at arbejde som tolk i arabisk og engelsk. Ahîn bor nu i en lejlighed i den nordvestsjællandske by Tølløse sammen med sine forældre og to brødre Siwar og Dilar. De to brødre fik begge status som konventionsflygtninge, fordi de risikerer at blive indkaldt til den syriske hær, mens Ahîn blev ”midlertidig flygtning”. I dag tager hun enkeltfag på HF i Roskilde og arbejder som frivillig på et hospital som patientstøtter. Derudover går hendes dagligdag med at kontakte organisationer i håb om at finde en løsning, så hun kan læse videre.
Kan du ikke følge det argument, som nogen i Danmark vil tænke, nemlig ”Vi bruger i forvejen mange penge på flygtninge og hvis de alligevel kun skal være her midlertidigt, hvorfor skal vi så betale for deres uddannelse?”
”Hvad så, hvis krigen i Syrien fortsætter i årevis endnu? Hvad skal jeg lave i al den tid? Jeg vil gerne fortsætte livet og læse videre. Danmark har givet mig meget. Jeg vil også gerne give Danmark noget tilbage.”
Ahîns forløb på HF Roskilde slutter til sommer. Hvad hun skal derefter, er usikkert. Men den kurdiske flygtning siger, at hun ikke opgiver drømmen og “håber at loven ændres.”
DF: Hun må selv betale for uddannelse
Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen mener ikke, at samfundet skal betale for de midlertidige flygtninge.
”Vi bruger allerede rigeligt med penge på folk, som er kommet hertil,” siger han til Jiyan.dk. ”Så folk, der kommer ude fra, må selv finansiere deres uddannelse.”
Holger K. Nielsen fra SF er uenig og kalder det ”dumt” og ”urimeligt”, at midlertidige flygtninge selv skal punge ud.
”Ligeledes, hvordan situationen i Syrien ender, så har vi alle en fordel af, at de får en uddannelse,” siger han til Jiyan.dk. ”Skal de tilbage til hjemlandet igen, er det en fordel, at de er så kvalificerede som muligt til at bygge deres land op igen.”
Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen er der 4.577 flygtninge, der har fået ophold efter udlændingelovens paragraf 7 stk. 3, altså som ”midlertidige flygtninge”.
