Det er vores opgave at få politikere verden over, og ikke mindst i Iran, til at forbedre deres klimapolitik. En forbedring, der skal sikre vores planets overlevelse. De kommende generationers overlevelse.
Af Hejar Dashti, Lawan
For nyligt har FN publiceret første del af den ventede klimarapport. Det er den første klimarapport siden 2007, og hundredvis af klimaeksperter fra hele verden har bidraget med deres viden til indholdet. Rapporten peger på nogle katastrofale bivirkninger af den globale opvarmning, som venter forude, hvis politikere verden over ikke ændrer deres klimapolitik.
Den globale opvarmning har vist sin effekt i stor dele af verden. Kurdistan er selvfølgelig et af dem. I Kurdistan er det ikke alene den globale opvarmning, men også regeringers forkerte (bevidste) politiske beslutninger, som har medvirket til at skabe naturlige katastrofer i området. Urmia søen er et godt eksempel på dette.
Urmia er en kurdisk by i det nordvestlige Iran (Øst Kurdistan), med et indbyggertal på cirka 1,2 millioner, og er hovedstad i provinsen Vest-Azerbaijan. Den ligger ved bredden af Urmia søen, tæt ved grænsen til nabolandet Tyrkiet (Nord Kurdistan).
Urmia søen har et overfladeareal mellem 4000 og 6000 km2, og en maksimal dybde på 16m. Søen er en saltsø. Saltindholdet svinger mellem 120g og 280 g/L. På trods af saltindholdet er søen en aktiv fødekæde for mange dyrarter. Søen er i øvrigt på UNESCOs Biosfærereservat liste.
Søen har oplevet en alvorlig økologisk krise i de seneste årtier. Ifølge den nyeste rapport er søvandet mættet med salt til det punkt, at saltkrystaller dannes på søens overflad året rundt. Saltindholdet er steget fra 169 g/L i 1995 til mere end 300 g/L i 2003-2004. Mange hektar af omkringliggende arealer er omdannet til strandenge, og i de sydlige og sydøstlige områder, kystlinjen har trukket sig tilbage flere kilometer.
Hvad er konsekvens-scenariet?
Miljøaktivister i området varsler katastrofale følger. Tørke ved søen vil have store konsekvenser for den omkringliggende natur, og ikke mindst for nabolandende. Tørke ved søen vil føre til ødelagt økosystem for de mange dyrarter, der er afhængige af søen, men vigtigst af alle vil føre til saltvind.
Saltvind vil ødelægge alt omkringliggende natur. Plantelivet vil blive ødelagt. Ødelagt planteliv vil føre til ødelagt økosystem for dyrarter, og ikke mindst for mennesket. Menneskets søgen efter mad vil føre til demografiske ændringer. Folk i omkringliggende landsbyer og byer vil flytte til områder med madressourcer. De steder vil blive overbefolket, og en årsag til kaos og anarki.
Hvem er ansvarlig?
Den globale opvarmning får en del af skylden. Den har påvirket klimaet således, at temperatuerne i området er steget, vandet fordamper hurtigere, og det regner mindre. Udover den globale opvarmning er de iranske myndigheder også skyldige. De seneste mange år har myndigheder bygget flere dæmninger, og udført flere vandprojekter, som forhindrer den naturlige vandtilføjelse til søen. Myndigheder på trods af problemets størrelse har endnu ikke gjort noget for at forhindre tørring af søen. I 2010 lovede regeringen at gøre noget med problemet, men intet er sket, selvom UNDP (The United Nation Development Program) har afsat 135 million Dollars til myndigheder for at gøre noget med problemet.
Hvad skal vi gøre?
Vi er fremtidens generation. Vi som LAWAN (De Unge) er forpligtiget til at gøre opmærksom på problemets omfang ved at dele denne artikel og lignende artikler på de sociale medier, som vi er medlemmer af. Det er vores opgave at sikre den nuværende naturs overlevelse for de kommende generationer.
Det er vores opgave at få politikere verden over, og ikke mindst i Iran, til at forbedre deres klimapolitik. En forbedring, der skal sikre vores planets overlevelse. De kommende generationers overlevelse.
Lad os komme ind i kampen, inden det er for sent.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk.
HEJAR DASHTI’s øvrige blogindlæg
Diskrimination mod kurdere – også i Danmark
Kurdisk ungdom: Generation “Stor kæft – små handlinger”
Som kurder kræver jeg af Danmark og EU…
De glemte og/eller mindre kendte kurdere
