70% af kurdiske unge i Tyrkiet føler sig diskrimineret og en femtedel af kurderne vestpå kan ikke kurdisk.
Syv ud af ti kurdiske unge i Tyrkiet bliver sjældent eller ofte udsat for diskrimination, ifølge en ny undersøgelse foretaget af meningsmålingsfirmaet Rawest, der fokuserer på Tyrkiets kurdere.
34% af landets kurdiske ungdom er i arbejde, mens 24% arbejder i ufaglærte arbejdskraftjobs og resten er arbejdsløse.
En femtedel af kurderne, der bor i den vestlige del af Tyrkiet kan, ifølge undersøgelsen, ikke kurdisk.
Undersøgelsen er foretaget blandt 500 unge i byerne Diyarbakır, Van, Mardin, Şanlıurfa, Mersin, Adana og İzmir.
I 1924 forbød Tyrkiet kurdisk sprog, klædedragter, ordene ‘kurder’ og ‘Kurdistan’.
I 1991 blev forbuddet mod kurdisk ophævet af præsident Turgut Özal. Men konflikten fortsatte.
I efteråret 2013 lancerede Tyrkiets daværende premierminister Recep Tayyip Erdogan en demokratipakke, som blandt andet gav kurderne retten til kurdisk undervisning i private skoler, og til at anvende bogstaverne Q, W og X, som ikke findes i det tyrkiske alfabet. Men kurdisk undervisning på offentlige skoler er stadig forbudt.
I 2015 strammede den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan den nationalistiske kurs overfor eksempelvis kurderne. Det menes blandt andet at skyldes, at den tyrkiske leder indgik i et parlamentarisk samarbejde med det nationalistiske Nationalistisk Aktionsparti (MHP). MHP er kendt for at afvise indrømmelser til kurderne i Tyrkiet. I april i år fjernede det tyrkiske undervisningsministerium ordet “kurder” i en bog af Ibn Khaldun.
