40-årsdag for Çorum-massakre: Sårede alevier blev bragt til hospital, hvor de blev tortureret og dræbt. En alevi-præst blev smidt levende i en bageovn.
I maj 1980 opstod der angreb på alevier i byen Çorum, tæt på Sortehavet. Angrebene opstod efter at en politiker, Gün Sazak fra det ultranationalistiske MHP (Nationalistisk Aktionsparti) blev dræbt 27. maj 1980 ved et attentat udført af venstreorienterede aktivister i det vestlige Tyrkiet.
De islamistiske nationalister i Çorum rettede derefter deres vrede mod alevierne og råbte:
Kana kan, intikam! (Blod for blod, hævn!)
Ya kan kusturacağız, ya tam susturacağız! (Enten får vi dem til at kaste blod op, eller også bringer vi dem helt til tavshed!)
Kanımız aksa da zafer İslâmın! (Om så vi vil miste blod for det, så vil islam sejre!)
Herefter gik de til angreb på Çorum’s alevi-kvarterer, og overfaldt alevi-landsbyfolk på landeveje. Våbenlagre i Çorum blev på mystisk vis tømt og efter massakren fundet hos idealister. Alevier som blev såret under angreb, og som blev flyttet til det såkaldte SSK-hospitalet, blev her udsat for tortur og dræbt. SSK-hospitalet var under hele massakren kontrolleret af islamistisk-nationalistiske militante.
Der bor i dag mange alevier fra Çorum i Danmark, og mange af dem har familiemedlemmer eller anden tilknytning til ofre fra massakren. Massakren resulterede i at der officielt døde 57 mennesker og at Çorum by blev opdelt i alevi og sunnittiske områder.
Hasan Semiz, som var aktiv i alevi-miljøet i Randers, var i Çorum under begivenhederne i 1980 og berettede om sine oplevelser til Deniz B. Serinci i marts 2009. Kort tid efter døde Semiz af kræft.
Hasan Semiz beskrev, at alevi-butikker blev ødelagte og nedbrændte, folk var flygtet, andre var døde, ”de nedbrændte min fasters hus, de dræbte mænd og kvinder, voldtog kvinder, de dræbte alle slags demokrater, heriblandt liberale sunnitter.”
Den dengang 18-årige Semiz husker tydeligt, hvorledes tre af hans bekendte blev dræbt af deres kollegaer. De var taget på deres rengøringsarbejde og rygtet havde spredt sig om, at de var alevier. Den samme dag skulle Semiz’s egen far også tage på arbejde samme sted, men blev advaret af sine børn, hvorefter han blev hjemme. Ifølge Semiz fik familien senere oplysninger om, at islamister også havde spurgt efter hans far den dag.
Blev smidt levende i en ovn
En varm sommerdag i maj 1980 befandt 23-årige Naime Nayman sig i Tyskland. Hun var nyligt flyttet hertil fra den tyrkiske by Çorum, efter at være blevet gift med sin fætter Kemal Nayman.
Kort tid efter fik hun en hjerteskærende nyhed: Hendes elskede far, 48-årige Veli Solmaz, var blevet dræbt i Çorum af natonalistisk-islamistiske aktivister fra MHP (Nationalistisk Aktionsparti). Han var en respekteret, lokal leder (”dede”) af trosretningen Alevi, der har millioner af tilhængere i Tyrkiet. Derfor blev han kaldt Veli Dede.
Naime Nayman i midten
”En gruppe vrede mænd kom ud af moskeen, ophidset af den lokale imam og tog fat i min far,” fortæller Naime.
”Min far kendte godt gerningsmændene. De valgte ham som mål, fordi han var Dede og havde indflydelse på alevi-samfundet,” tilføjer hun.
Så snart hun hørte om faderens død, fløj hun til Tyrkiet.
”Sorgen var slet ikke til at bære. Myndighederne nægtede sågar at give os min fars lig,” husker Naime.
Veli Dede havde flere børn i Çorum, mellem 11 og 21 år. Naime havde mistet sin mor, da hun var ganske lille. Så nu stod hun pludselig som den ældste i søskendeflokken og skulle tage sig af sine søskende, selvom hun boede i Tyskland.
”Vi blev meget påvirket. Min far havde virkelig knoklet, for at jeg kunne få mig en uddannelse. Vi var rigtige gode venner.”
Det, der påvirker Naime allermest er det faktum, at gerningsmændene stadig– efter hendes mening – ikke har fået nogen tilstrækkelig straf.
/Kilder: Jiyan.dk, Serinci og Gökhan Seren
