5 eksperter fra ind- og udland analyserer PKK. “Man kan være for eller imod PKK. Men man kan ikke benægte PKKs bidrag til at have sat kurderne i Tyrkiet på verdens dagsorden,” siger professor Abbas Vali fra Istanbul.
I dag markerer tilhængere af Kurdistans Arbejderparti (PKK) 30 årsdagen for partiets væbnede kamp mod den tyrkiske stat. Organisation tiltrækker hvert år millioner af tilhængere til Newroz i Diyarbakir, hovedbyen i det kurdiske Østtyrkiet.
Ifølge Birgitte Vestermark, journalist på Danmarks Radio, der har dækket tyrkisk Kurdistan som korrespondent, skyldes populariteten blandt andet, at PKK har været med til at gøre verden opmærksom på de tyrkiske kurderes sag.
“Før PKK greb til våben og satte spørgsmålet på dagsordnen, var der absolut ingen accept af, at der overhovedet fandtes kurdere i Tyrkiet,” siger Vestermark.
Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-ekspert fra Københavns Universitet, mener også, at PKKs væbnede kamp har medvirket til at der i en international sammenhæng er kommet fokus på Tyrkiets undertrykkelse af kurderne.
“En stor del af opmærksomheden fra det internationale samfund skyldes PKKs angreb i slutningen af 1980erne og i 1990erne på udenlandske turister i Tyrkiet og i turistbyer,” siger Kuzmanovic.
De to danskere er dog enige om, at det er fejlagtigt at tilskrive PKK hele æren for at kurderspørgsmålet kom på dagsordenen. Her fremhæver de globaliseringen og Den Kolde Krigs ophør i 1991.
“Den kolde krigs ophør gør at demokratiske brister i Tyrkiet ikke som tidligere tolereres af dets traditionelle internationale alliancepartner, USA, idet ’demokrati’ nu bliver en legitim grund til støtte og intervention rundt omkring på kloden,” sagde Kuzmanovic.
At Tyrkiet i 1990erne begyndte at vende sig mod EU, der har fokus på minoritetsspørgsmål, demokrati og retsstat, medvirkede til at understøtte denne tendens.
Derudover har PKKs væbnet kamp også spændt ben for en løsning, fordi krigen har givet hardlinere på begge sider bedre kort på hånden og en undskyldning for at fortsætte krigen. Således er flere våbenhviler blevet afbrudt, fx efter at PKK dræbte 33 tyrkiske soldater på orlov i 1993.
“I løbet af en forhandling kommer der altid et angreb som yderfløjene mener man er nødt til at reagere på og som får forhandlingerne til at falde fra hinanden,” siger Vestermark.
Men i alt har organisationen været med til at mobilisere og politisere en hel generation af kurdere i Tyrkiet, mener Abbas Vali, professor fra Bogazici Universitet:
“Man kan være for eller imod PKK. Men man kan ikke benægte PKKs bidrag til at have sat kurderne i Tyrkiet på verdens dagsorden.”
Men hvad har PKK opnået efter 30 års krig? Forskere henviser til, at selvom kurdernes drøm om forfatningssikrede rettigheder ikke er opnået, så går det fremad i forhold til tiden før PKKs eksistens.
Hüseyin Seyhanlioglu, lektor fra Dicle Universitet i Diyarbekir, henviser til en nylig vedtaget lov, der skal legitimere forhandlingerne med PKK og kurdiske landsbynavne er blevet givet tilbage.
”Det er på ingen måde tilstækkeligt. Flere basale rettigheder må sikres til kurderne,” understreger Seyhanlioglu. ”Men det er et skridt fremad.”
Ümit Necef, lektor fra Syddansk Universitet, mener, at kurderne måske havde opnået mere, hvis ikke PKK havde ført væbnet kamp.
“Hvis PKK havde ført en legal kamp ad politisk vej, så havde kurderne måske opnået mere,” siger han.
Hertil svarer en PKK-tilhænger i Danmark, der ønsker at være anonymt, at legal kamp dengang var umuligt.
“Selve ordet ‘kurder’ var forbudt før PKKs tid – så hvordan skulle man kæmpe fredeligt for noget, når man end ikke måtte tale om det?”
Ca. 40.000 mennesker er døde i konflikten siden 1984.
