Den Islamiske Stats (IS) angreb i Irak og Sydkurdistan mobiliserer kurdere i Sverige, hvor et stort antal erklærer sig rede til at indsamle penge, deltage i kampen mod de militante, eller hjælpe med medicinske færdigheder.
Foto: KLS
Taffan Ako Taha, en 20-årig kvinde, som for et år siden forlod jurastudiet i Sverige for at flytte til sin hjemby Sulaimani i Kurdistan, har hjulpet med at koordinere donationer fra Sverige. Hun er parat til at gøre mere: Deltage i den væbnede kamp.
“Jeg har bestilt en (peshmerga) uniform. Jeg har brugt mange timer på skydebanen,” fortæller hun Rudaw. Ifølge hende, er “en masse unge kurdere” taget fra Sverige til irakisk Kurdistan for at blive Peshmerga.
“Efter IS kom til Irak og Kurdistan, påvirkede det mig følelsesmæssigt. Så jeg følte, at nok er nok. Jeg kunne ikke bare sidde og se på. Jeg havde brug for at gøre noget,” siger Taha.
En anden svensk kurder, der besluttede at gøre noget, er Nazdar Ghafouri.
“Endnu en gang, står vi overfor en grusomhed; Jeg følte, at jeg er gammel nok, og gennem mit job som læge har jeg evnen til at gøre noget og hjælpe,” siger 34-årige Ghafouri.
Hun har sammen med sine venner mødt flygtningebørn og mødre, der har født i lejre eller skoler, og mange traumatiserede børn.
”Man er i tårer, når man ser på situationen. Men det er ikke vores tårer, de har brug for. Det er vand, mad, medicin, tøj og beskyttelse.”
Lokman Atroshi er en anden omsorgsfulde læge, hvis formål er at støtte sundhedspleje i Kurdistan. Han blev chokeret over, hvad han så blandt flygtninge på flugt fra IS hære. Mange af dem var dehydrerede.
“Det er forfærdeligt. Alt mangler. De, der har et telt at sove i er glade,” siger han og tilføjer, at børnene har “frygtelige minder” om, hvad der skete.
“De har været vidne til drab og vold mod familiemedlemmer, og de har været mange dage i varmen.”
Susanne Guven, præsident for Det Kurdiske Rigsforbund i Sverige, anslår, at omkring 200 svensk-kurdere har forladt Sverige i sidste måned for at deltage på forskellige måder i kampen mod IS.
“Men der er et groft skøn og ingen sikre tal. Der kan være flere,” fortæller hun svenske SVD Nyheter.