Folkets Forsvarsbrigader, YPG tilbyder at udveksle tilfangetagne IS-folk med assyriske gidsler.
De assyrere, der er blevet taget til fange af Islamisk Stat (IS) i det nordøstlige Syrien, kan blive fangeudvekslet.
Den kurdiske Folkets Forsvarsbrigader (YPG) milits har tilbudt at udveksle de IS-folk, som de har tilfangetaget med de bortførte assyrere. Tilbuddet blev udtalt af Zûhat Kobanî, som er Europa- repræsentant for det syrisk-kurdiske Demokratisk Enhedsparti (PYD). YPG anses for at være PYDs væbnede gren.
”YPG har besluttet at udveksle alle IS-militante mod assyrerne, der er blevet massekidnappet. Tilbuddet kom blot for et par timer siden, så vi har endnu ikke fået noget svar [fra IS],” siger Kobanî til det svenske nyhedsbureau TT.
Ifølge Kobanî har kurderne fanget op til 600 IS-tilhængere. Hvor mange assyrere, der er bortførte, er stadig uklart, men det er sandsynligvis flere hundreder. IS indledte en offensiv mod flere kristne landsbyer i området 23. februar.
TT